brexit

Bliver din virksomhed ramt af Brexit?


Den 28. oktober har du mulighed for at få ekspertsparring om Brexit. Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig og møde op på Slotsbryggen 14 mellem kl. 9-11 med dine spørgsmål.

Brexit er en unik proces og udfordring. Aldrig før har handelsforholdene mellem Danmark og en af vores største handelspartnere kunnet ændre sig så dramatisk fra den ene dag til den anden.

Brexit både vil og kan medføre ændringer inden for en række områder. Det kan være svært at gennemskue, hvilke ændringer der vil indtræffe; hvornår ændringerne vil indtræffe; og vigtigst af alt, hvordan man bedst muligt forbereder sig på de ændringer.

Spørgsmålene er mange, detaljerede og tekniske. Den 28. oktober har du mulighed for at få svar direkte fra Erhvervsstyrelsen, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Styrelserne giver 1:1 vejledning til alle virksomheder, der har brug for information om, hvordan Brexit vil påvirke dem, og hvad de kan gøre for at håndtere situationen.

Tilmelding
Tilmeld dig direkte hos forretningsudvikler Jimmy Faustin Andersen via jfa@ehsj.dk.
I mailen skal du angive dit navn, navn på virksomheden, telefonnummer og en kort beskrivelse af dit spørgsmål til Brexit.

Sidst opdateret: 17.10.2019