Bliv leverandør til Forsvaret
Forsvaret – en overset partner
Indhold er hentet
Forsvaret står overfor milliardstore investeringer de kommende år. De mange investeringer skal bruges på renovering af eksisterende bygninger, nye bygninger, krudt og kugler, reservedele, IT, energitiltag, arealpleje og meget mere.
Det får betydning for efterspørgslen på arbejdskraft – også i Region Sjælland, da der er mange opgaver, der skal løses. Her på siden har vi samlet information for dig, der vil vide mere om det at være leverandør til Forsvaret.
Industrikontorer
FMI og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) har hvert deres Industrikontor. Her håndterer de henvendelser fra virksomheder og vidensinstitutioner, der henvender sig med forespørgsler inden for: Produktpræsentationer, ønsker om møder, ønsker om støtte i rammen af Open for Business, spørgsmål om anskaffelser, test af materiel og meget mere…
Indhold er hentet
FES Industrikontor
Det er indgangen for virksomheder og vidensinstitutioner, der har varer, ydelser eller udviklingsorienterede tiltag, der passer til drift, vedligehold og administration af Forsvarsministeriets arealer, bygninger og faciliteter.
Er I interesseret i at være leverandør til FES, eller ønsker I at samarbejde med FES om at udvikle et produkt, kan I sende FES en mail.
Indhold er hentet
FMI Industrikontor
Industrikontoret hos FMI er kontaktpunkt for alle indledende og uopfordret henvendelser fra industrien til Forsvaret. Herfra henviser FMI videre til igangværende projekter, kontaktpunkter og kompetencepersoner etc.
I kan kontakte FMI’s Industrikontor på mail eller på telefon: 3047 9320.
Indhold er hentet
Aktuelle udbud
Er I en potentiel leverandør til Forsvaret, kan du med fordel allerede nu følge med i nationale udbud og EU-udbud. Her er de danske offentlige udbud samlet ét sted. Derved kan du som leverandør lettere finde de offentlige opgaver.
Indhold er hentet
Krav til leverandører: Sikkerhedsgodkendelse
Skal din virksomhed eller dine medarbejdere udføre arbejde for Forsvaret, der kræver håndtering af klassificerede oplysninger, så skal I sikkerhedsgodkendes.
Det er Forsvarets enkelte myndigheder eller Dansk Industri, der indstiller en virksomhed til sikkerhedsgodkendelse, mens Forsvarets Efterretningstjeneste, udsteder selve sikkerhedsgodkendelsen.
Indhold er hentet
Industrisamarbejdsaftaler: Eksportmuligheder
Når udenlandske virksomheder leverer materiel eller tjenesteydelser til det danske forsvar for over 50 millioner kroner, kan de blive pålagt at indgå aftale om industrisamarbejde i form af indkøb af danske varer og tjenesteydelser og/eller investering i ny teknologi og industri. Det kan være en forpligtelse på 25, 50, 75 eller 100 % af anskaffelsens værdi. Det afgøres af Forsvaret og Erhvervsstyrelsen. Krav til eventuelt industrisamarbejde bliver indarbejdet i udbudsmaterialet, i kontrakten og i et eventuelt aktstykke.
Få gratis sparring med en forretningsudvikler
Indhold er hentet
Hvordan kommer du i gang? Erhvervshuset tilbyder skræddersyet sparring inden for flere områder, hvor du sammen med en af vores erfarne forretningsudviklere udarbejder en handlingsplan - der er tilpasset din virksomheds unikke behov.
Indhold er hentet
Hold dig opdateret
I samarbejde med de lokale erhvervskontorer og andre samarbejdspartnere i regionen tilbyder Erhvervshuset events, m.m., om din virksomheds muligheder. Følge med i vores nyhedsmail her