Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Giv din virksomhed et digitalt løft i 2024

Hvilke digitale tendenser bør du være opmærksom på i 2024? Og hvordan kan du bruge dem til at gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig, levere en bedre kundeservice og styrke din bundlinje? I denne artikel ser vi på en række digitale områder med potentiale til at styrke din virksomhed, og du får gode råd til, hvordan du kommer godt i gang.

1

Find de områder, hvor din virksomhed kan få gavn af AI

Indhold er hentet

Ved at implementere AI i dine forretningsprocesser kan du forbedre effektiviteten i virksomheden. Se på jeres rutinemæssige opgaver og find de områder, der med fordel kan automatiseres. Du bør også overveje, om I udnytter potentialet i virksomhedens data. Data kan bruges til at kortlægge dine produkters livscyklus, så du er med forkant på hvornår der skal bestilles nye varer hjem. De kan fx også bruges til kvalitetssikring, optimering af produktion og til at træffe datadrevne beslutninger. Sørg for at få skræddersyede AI-løsninger, der passer til dine specifikke forretningsbehov, og prioriter medarbejderuddannelse for at lette overgangen til en mere AI-drevet arbejdsplads.

Tips til at komme godt i gang:

2

Læg en strategi for din digitale markedsføring

Indhold er hentet

Måske er du allerede i fuld gang med digital markedsføring. Men er du på de rigtige kanaler for din virksomhed, og bruger du de rigtige værktøjer? Det er vigtigt, at du har en opdateret strategi for din indsats. Der dukker hele tiden nye muligheder op inden for området – fx har kommunikationsmedarbejdere fået en ny sparringspartner i sprogmodeller som ChatGPT, som kan bidrage til kommunikationsstrategi, målgruppeanalyse, tekstforfatning og meget mere. Men det kræver, at man bruger det korrekt og følger med udviklingen.

Tips til at komme godt i gang:

3

Få en brugervenlig webshop, som rammer målgruppen

Indhold er hentet

Er 2024 året, hvor din virksomhed skal sælge via en webshop? Så er det vigtigt, at du vælger den rigtige platform for din virksomhed og din målgruppe. Eller måske har du allerede en webshop, som trænger til et løft for at øge synligheden og salget. I begge tilfælde bør du lægge en strategi og plan for at optimere områder som brugervenlighed, SEO og hastighed. Overvej også om dine medarbejdere har brug for uddannelse til at kunne få det optimale ud af webshoppen.

Tips til at komme godt i gang:

4

Vælg de rigtige IT-systemer for din virksomhed

Indhold er hentet

Ved at vælge de optimale systemer og integrere dem med eksisterende systemer kan I få frigivet mere tid hos medarbejderne til de vigtigste opgaver. Når du vælger nye IT-systemer, skal du nøje overveje dine virksomhedsbehov. Foretag en grundig analyse af forskellige systemer og deres evne til at integrere med eksisterende infrastruktur. Prioriter skræddersyede løsninger eller brancheløsninger for at sikre, at IT-systemerne understøtter dine specifikke forretningsprocesser. Involvér nøglemedarbejdere i beslutningsprocessen for at sikre accept og succesfuld implementering.

Tips til at komme godt i gang:

5

Hold din virksomhed opdateret inden for digital Sikkerhed

Indhold er hentet

Sæt fokus på din virksomheds digitale sikkerhed i 2024. Flere og flere danske virksomheder bliver udsat for hackerangreb, og det er vigtigt, at I er på forkant. Overvej at implementere avancerede sikkerhedsforanstaltninger, og udvikl en klar politik for datasikkerhed. Undersøg om dine medarbejdere skal uddannes i trusselslandskabet. Sørg altid for at overholde gældende lovgivning vedrørende databeskyttelse og privatliv. Det er en god idé, at få en ekstern rådgiver til at få jer helt opdateret på området. Dette kan I søge tilskud til gennem Erhvervshusets tilbud.

Tips til at komme godt i gang:

6

Tænk bæredygtighed og digitalisering sammen

Indhold er hentet

Bæredygtighed fylder mere og mere hos danske virksomheder – dels på grund af de mange regler og krav omverdenen stiller til erhvervslivet, men i høj grad også på grund af de muligheder, der åbnes op for. At arbejde med bæredygtighed indebærer en række målinger og rapportering. Digitalisering spiller en afgørende rolle i at styrke virksomheders evne til at implementere og forbedre arbejdet med bæredygtighed. Ved at integrere digitale løsninger kan din virksomhed automatisere, overvåge og rapportere på bæredygtighedsinitiativer på en mere effektiv måde. Desuden kan det forbedre jeres evne til at træffe datadrevne beslutninger, optimere processer og kommunikere jeres arbejde med bæredygtighed over for kunder, samarbejdspartnere og interessenter.

Tips til at komme godt i gang:

Indhold er hentet

Har du fået mod på at stille skarpt på digitalisering i 2024?

Omfavn de digitale tendenser som muligheder for at styrke din virksomhed. Ved at være proaktiv og strategisk kan du positionere dig til succes i en verden, der konstant udvikler sig digitalt.

Brug Erhvervshuset som sparringspartner og din åbning ind til tilskud, workshops og meget mere, så du altid er opdateret på mulighederne og potentialet for din virksomhed. '

Kontakt os herÅbner link i ny fane

Støttet af:

Indhold er hentet