Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Guide: Fire veje til et værdifuldt brand

Vil du gerne sælge dine varer eller ydelser lidt dyrere? Vil du være den, de nye kunder opsøger? Og vil du udfordre dine store konkurrenter? Så er det måske din branding, du skal arbejde med!

Indhold er hentet

Af forretningsudvikler Carsten Leth Hansen

Lad os være ærlige: Branding er næppe det første, du tager fat på som iværksætter. Det fylder nok heller ikke meget for dig, der driver en af Danmarks mange små og mellemstore virksomheder. Til gengæld fylder branding ofte en hel del hos dine store konkurrenter, kunder eller leverandører.

Hvis du vil sælge mere, sælge dyrere og sælge til nye kunder, så skal du tænke ligesom de store konkurrenter, som allerede er solidt plantet på markedet og i kundernes hukommelse. Du skal simpelthen lære at opbygge et stærkt brand!

Faktisk er du nok allerede i gang…

Branding er noget af det første, man arbejder med som iværksætter, f.eks. når man vælger firmaets navn og får skabt det første logo. For branding foregår automatisk, også selvom du ikke foretager dig noget aktivt! Din virksomheds brand er det, kunderne opfatter, uanset om du gør en indsats eller ej. Du kan til gengæld vælge, om du vil arbejde på at få et stærkt brand.


Lad andre lære din virksomhed at kende

Selvfølgelig kender du selv din egen virksomhed. Men gør andre? Branding handler om at opbygge din virksomheds identitet og gøre jeres værdier helt tydelige og troværdige for kunder og samarbejdspartnere. Tænk i disse fire elementer, når du vil arbejde med din virksomheds brand:

1

Det starter med din virksomheds værdier!

Indhold er hentet

Fundamentet for et stærkt brand er din virksomheds ’værdi-identitet’. Tænk derfor over, hvad din virksomheds vigtigste værdier er og brug dem som afsæt for dit arbejde med branding. Dvs. arbejdet med din virksomheds visuelle, sproglige og fysiske identitet. Tænk dine værdier med, når du læser om de næste elementer.

2

Din virksomheds visuelle identitet

Indhold er hentet

Er din varebil skriggul eller mørkeblå? Visuel identitet handler fx om logo, farver og typografi – alt det dine samarbejdspartnere, dine kunder og ikke mindst dine kommende kunder ser på din virksomheds webside, brevpapir, varebil, t-shirts, i mødelokalet og så videre. Tænk derfor over, hvordan du rent grafisk kan signalere, hvad din virksomhed står for, og vælg en visuel identitet, der effektivt udtrykker din virksomhed og dermed hjælper kunderne med brandets genkendelighed.

3

Din virksomheds sproglige identitet

Indhold er hentet

Skal du være ’mester’, ’direktør’ eller ’CEO’? Her handler det fx om ’tone-of-voice’, dine slogans, produktnavne, titler og tekster. Kært barn har mange navne, men du kender virksomheder, der arbejder meget bevidst med deres sproglig identitet. Tænk fx på McFlury, McChicken, McFeast eller iPad, iPhone, iCloud osv. Tænk fx over dine kunders og dine medarbejderes sprogbrug: Hvad fungerer for jer i dag, og hvad kan forbedres? Lad helst din virksomheds tone-of-voice være gennemgående.

4

Din virksomheds fysiske identitet

Indhold er hentet

Ser domicilet lidt slidt ud? Trænger varebilen til en opgradering? Det fysiske dækker bredt: Både virksomhedens produkter men også dig som ejer, dine medarbejdere, dit interiør og så videre. Og moden skifter, så gør dig tanker om, hvad der hænger på væggene på dit kontor, dine produkters emballage og andre fysiske elementer, der kan hjælpe kunden med hurtigt og nemt at genkende dit brand.

Indhold er hentet

Gør det pærelet for kunden at vælge dig

Hvis kunderne ikke kender dig, hvorfor skulle de så vælge dig? Det er en ærlig sag, hvis du ikke interesserer dig ret meget for branding, men en ting er sikkert: Det gør dine store konkurrenter! Måske du er iværksætter eller vil ind på et nyt marked. Måske vil du skabe nye samarbejder med andre virksomheder, eller måske vil du bare holde på dine rigtig gode kunder. Uanset hvad du vil, så bør du gøre det let at vælge netop din virksomhed blandt de mange andre! Og her er et stærkt brand bare et rigtig stærkt kort.

Indhold er hentet

Sådan kommer du videre!

Hvis du tænker over disse fire spørgsmål, så er du allerede godt på vej til at skabe et stærkt brand:

  1. Hvad er et stærkt brand for dig og din virksomhed?
  2. Hvordan tror du, dine kunder, leverandører, partnere, medarbejdere og andre opfatter dit brand?
  3. Hvilke af de fire brand-områder skal du arbejde på for at skabe et stærkt og troværdigt brand?
  4. Hvem kan hjælpe dig videre?
    Tag et uforpligtende 1:1 møde med forretningsudvikler Carsten Leth Hansen - Det er gratis og fortroligt.

Indhold er hentet