Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Nu fanger Pricia fra Karlslunde medicinalkunder i USA
Støtte fra Erhvervshus Sjælland og SMV:Eksport har gjort det muligt for den danske virksomhed Pricia at blive synlig for ønskekunder i den amerikanske medicinalbranche
Indhold er hentet
Det er en super niche, virksomheden Pricia med hovedsæde i Karlslunde er eksperter i. Pricia hjælper medicinalvirksomheder med at blive succesrige med prissætning af nye produkter globalt.
I forvejen har Pricia fortrinsvis medicinalkunder i Schweiz, Tyskland og Danmark. Næste marked er USA, og det er nu blevet en realitet med støtte fra puljen SMV:Eksport, godt hjulpet på vej af Erhvervshus Sjælland.
“Medicinalindustrien i USA er i stærk vækst, og dermed er der en konstant efterspørgsel på ydelser inden for vores ekspertiseområder. Det ønsker vi at udnytte og blive en integreret del af det amerikanske marked,” siger Paw Trebbien, der er grundlægger og CEO i Pricia.
“Vi vil gerne være synlige over for de virksomheder, som fejlagtigt tror, at de kan bruge den amerikanske prismodel, når de planlægger at lancere i Europa. Men den virker ikke her. Vi vil derfor gerne have kontakt til dem tidligt, så vi kan sende dem i den rigtige retning, inden de bruger deres penge forkert,” fortæller Paw Trebbien.
USA er svært marked
Markedet i USA har hidtil været svært at komme ind på for Pricia.
“Det er en udfordring at finde de virksomheder, som kan være spændende for os. Vi hører ikke om de små før deres gennembrud, og vi vil gerne være synlige for dem inden.”
Det er en udfordring at finde de virksomheder, som kan være spændende for os. Vi hører ikke om de små før deres gennembrud, og vi vil gerne være synlige for dem inden.
Derfor søgte Pricia tilskud gennem SMV:Eksport til at indtage markedet i USA.
“Uden støtte fra puljen havde vi ikke kørt det her initiativ. Eksportpuljen dækkede 150.000 kr. til rådgivning. Vi skulle selv lægge minimum samme beløb samt arbejdstimer i projektet. Man lægger selv de 300.000 kr. ud og får dækket halvdelen bagefter. Det er en super god hjælp til et initiativ som vores,” fortæller Paw Trebbien, som brugte pengene til at købe rådgivning hos et firma med ekspertise inden for online strategi og markedsføring i USA.
Pengene godt givet ud
Resultatet er blandt andet blevet et yderst tilfredsstillende antal besøg på Pricias nye hjemmeside fra præcis den målgruppe, der med tiden kan blive attraktive kunder.
“Det er kun begyndelsen. Indsatsen, vi har gjort nu, vil også give resultater fremover. Når vi kigger på tallene, så er pengene absolut givet godt ud. Salgsprocessen i vores niche er meget lang. Det, at de kigger, gør, at de forhåbentlig har os i tankerne næste gang, de skal i gang med pricing på nye markeder,” mener Paw Trebbien.
Indhold er hentet
Fastansatte vækstpilot
Selve salgsprocessen sørgede Pricia for at optimere inden USA-indsatsen.
Gennem Erhvervshus Sjælland fik Pricia gennem SMV:Vækstpilot ansat en medarbejder til at etablere rammer, værktøjer og kommunikationsplan. Efterfølgende har Pricia fastansat medarbejderen, som nu står for salg og marketing.
God sparring og forberedelse
Pricia har både før og under eksport-indsatsen haft støtte af og sparring med Hendrik Staack, som er forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland.
“Vi er absolut tilfredse. Meget tilfredse endda. Det her samarbejde med Hendrik og Erhvervshuset fungerer super godt. Det kan være en tung administrativ opgave at søge de relevante tilskud. Man gør det selv, men får god og grundig sparring af Erhvervshuset, så alt er udfyldt rigtigt,” oplever Paw Trebbien.
Vi er absolut tilfredse. Meget tilfredse endda. Det her samarbejde med Hendrik og Erhvervshuset fungerer super godt
Ud over at ansætte en vækstpilot og få tilskud gennem SMV:Eksport, har virksomheden blandt andet også fået sparring af Hendrik Staack til at søge rådgivning om finansiering og udvælgelse af marked.
"Vi har lært meget om, hvordan vi skal gøre det her. Vi overvejer nu, om vi skal søge en lignende pulje for Europa eller blot et par enkelte lande, hvor der også sker meget inden for medicinalbranchen. Vi vil gerne vokse med 2-3 medarbejdere om året. Det er det primære mål, for så er vi gearet til at være bredt til stede markedsføringsmæssigt og også have tid til at udvikle de IT-værktøjer, vi tilbyder kunderne,” slutter grundlægger og CEO hos Pricia, Paw Trebbien.
Hans råd til andre eksportlystne virksomheder er at kontakte Erhvervshus Sjælland. Er kontakten først skabt, så er hans oplevelse, at Erhvervshuset er proaktive og kommer med forslag og sparring om kommende puljer og andre relevante muligheder for vækst.
Selv om virksomheden Raaco har mange år på bagen og står stærkt i markedet, hviler de ikke på laurbærrene. I stedet har de fokus på at optimere og fremtidssikre arbejdsgange og ikke mindst den viden, der er internt. Virksomheden har derfor ad flere omgange fået sparring hos Erhvervshus Sjælland, hvor de senest har været på forløb i AI-Boost.
Læs om Raaco sikrer fremtiden med AI
Klar til AI Act og næste skridt
AI-startupvirksomheden Genair8 har været igennem et AI-forløb med Alexandra Instituttet og Erhvervshus Sjælland. Virksomhedsforløbet har givet Genair8 adgang til værdifuld sparring, og de har fået hjælp til at tackle komplekse udfordringer inden for anonymisering af hændelsesdata.
Læs om Klar til AI Act og næste skridt
Robot øger Leon Hansen Maskinfabriks globale konkurrencekraft
Den sjællandske maskinfabrik har gennem SMV:Digital haft mulighed for at teste en robot af i produktionen. Den er nu fast inventar og markerer endnu et stort skridt i virksomhedens digitale udvikling. Ambitionen er at blive en af de mest innovative produktionsvirksomheder i verden.
Læse mere om Leon Hansen Maskinfabrik
Fra lokal designer til international møbelproducent: Zeuthen Furniture tager springet
Det startede med en traditionel tegnestue med fokus på huse og møbler. I dag har Thue Zeuthen vækstet og udvidet forretningen. Med dedikation, kreativitet og sparring fra Erhvervshus Sjælland er Zeuthen Furniture nu klar til at skalere globalt og bringe danske designmøbler ud i verden.
Læs casen om Zeuthen Furniture
1 mio. ton CO2 sparet inden 2030 – AIPOWER baner vejen med kunstig intelligens
AIPOWER har udviklet en platform, der hjælper forbrugerne med at indkøbe strøm på bedste vis - både økonomisk og klimamæssigt. Med hjælp fra AI-Boost er de nu et skridt tættere på visionen om at spare verden for 1 mio. ton CO2 inden 2030.
Læs mere om AIPOWER
Bryggeri, bar og bottleshop – hos SKØL finder man både gode øl og godt selskab
Det startede som et fyraftensprojekt mellem to gode venner med interesse for ølbrygning og rockmusik. I dag har Klaus Peter Nielsen og Søren Frøkiær opbygget SKØL Brygkompagni; en velrenommeret ølvirksomhed i Kalundborg med fokus på god smag og lokalt fællesskab.
Læs mere om SKØL
Gammelt håndværk, ny udvikling: Møn Bolcher er med på den digitale og grønne omstilling
På 30 år er Møn Bolcher vokset fra en lille lokal forretning til en succesfuld virksomhed, der eksporterer til mere end 15 lande. Der er fortsat fart på udviklingen, hvor ejerne har stort fokus på at holde sig konkurrencedygtige gennem digitalisering og mere bæredygtighed.
Læs mere om Møn Bolcher
Au2rep sætter fokus på trivsel og arbejdsglæde: “Travlhed må ikke kvæle os”
Det startede som en drøm om at leve af passionen for biler og teknik. I dag har Mick Sørensen vækstet Au2rep til en succesfuld virksomhed. Personligt er han også blevet en ægte ejerleder, der nu sætter fokus på at skabe en Attraktiv Arbejdsplads.
Se mere om Au2rep
Gyrstinge Skovkro vil gøre op med gamle normer i restaurationsbranchen: “Hos os taler vi pænt til hinanden”
Restaurationsbranchen er flere gange blevet kritiseret for at have en hård tone og dårlig trivsel. Det vil Simon Buer, ejer af Gyrstinge Skovkro, gøre op med. Senest er kroen blevet en del af initiativet Attraktive Arbejdspladser i Erhvervshus Sjælland og har netop fået en Gazelle-pris for deres flotte resultater.
Læs mere om Gyrstinge Skovkro
Camilla er godt i gang med at spise ”den store ESG-elefant”
Hos Elektrogården er virksomheden kommet foran med bæredygtighed og grøn omstilling takket være en vækstpilot-medarbejder og Erhvervshus Sjælland.
Læs om Vækstpiloten hos Elektrogården
Confirm vil være det bedste sted at være for både medarbejdere og kunder
En god arbejdsplads med langvarige relationer og plads til både at fejre og fejle. Det er kernen i ingeniørvirksomheden Confirm, som i 2024 blev kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads i kategorien 20-49 medarbejdere. De er ligeledes blevet en del af Erhvervshus Sjællands initiativ Attraktive Arbejdspladser.
Artikel om Confirm i Roskilde som har fokus på trivsel og arbejdsglæde og er en del af Attraktive Arbejdspladser