Tre tips til at tjene flere penge
Selvom det er godt at gøre et grundigt fodarbejde, så skal man også tjene penge. Her er tre tips til hurtigt at få fart på omsætningen.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Du har fået en innovativ idé. Nu skal den udvikles, så den går fra at være en god idé til at være en god forretning, og dét koster penge. Det kan være svært at få investorer med om bord i den tidlige fase, fortæller Vigga Svensson, der er forretningsudvikler for iværksættere og startups ved Erhvervshus Sjælland. Heldigvis er der andre muligheder. Hun tager dig her igennem de fem mest anvendte metoder til at skaffe kapital.
Den første mulighed kalder Vigga Svensson for ‘Friends and Family’-metoden. Her handler det om at låne penge af mor, far, onkler, tanter og venner. De holder af dig og vil måske være villige til at kaste penge ind i din idé. Særligt i en virksomheds helt spæde start kan denne metode være en effektiv måde til hurtigt at komme i gang. Men pas på! Vigga advarer også mod denne tilgang og anbefaler, at man har helt klare retningslinjer for tilbagebetaling, hvis man går denne vej. “Det kan være meget risikofyldt og kompliceret at sætte penge over styr hos nogen, man har en personlig relation til. Jeg vil ikke anbefale det” siger hun, men anerkender også, at det for mange kan være en nem måde, hvormed man kan komme i gang med at skabe en forretning.
Den anden mulighed er at benytte sig af det såkaldte ‘crowdfunding’. Vigga Svensson fortæller, at der er forskellige hjemmesider, hvor man kan søge crowdfunding. De fleste sider er udenlandske, men herhjemme har Coop eksempelvis en platform. Hun gør opmærksom på, at man ofte crowdfunder på baggrund af noget præsentationsmateriale som for eksempel en video. “Folk, der kaster penge ind i et projekt gennem crowdfunding, er vant til, at materialet ser ret godt ud. Hvis du ikke lige selv kan lave det, kan det være omkostningstungt at få lavet et flot præsentationsmateriale, forklarer Vigga Svensson, som derfor ikke mener, at crowdfunding er for alle.
Den tredje mulighed er at finde en investor, som gennem en investering køber sig ind i ejerkredsen af virksomheden. Hun uddyber, at en investor gerne skal være en del af dit team, og derfor er det vigtigt at have en tillidsfuld relation til hinanden. “En forretningsinvestering skal helst ikke ske på baggrund af en relation, hvor man tror mere på investoren, end man tror på sig selv. Det er hårdt at forsvare sig selv hele tiden og kan blive både giftig og stressende. Investeringer er jo relationer, og her skal der være et godt rum og miljø at skabe en forretning i", mener hun. Når Vigga Svensson møder iværksættere, som skal finde investorer, minder hun dem altid om, at det jo egentlig er dem, som er de vigtige. Det er dem, der har ideen! “Jeg synes godt, en iværksætter må tænke: jeg har fået verdens fedeste idé, og du, investor, er mega heldig, at du får lov at være med. Man skal ikke være arrogant eller noget, men man må godt forstå sin egen værdi og ikke stå på bagbenene af taknemlighed over, at nogen vil investere”, forklarer hun. Afslutningsvis gentager hun, at det jo kan være rigtig svært at få en stor investor med i de tidlige stadier af iværksætterrejsen. Her kan næste mulighed være lettere tilgængeligt.
Den fjerde mulighed, hun opstiller, er det, der kaldes business angels. Business angels er typisk små, private investorer, som har tjent penge på en god forretning og gerne vil hjælpe andre videre. “De investerer typisk mere med hjertet frem for med en kalkuleret forretningsanalyse”, fortæller Vigga Svensson. Hun uddyber, at business angels samler sig i forskellige netværk, eksempelvis DanBAN og Keystone. Her melder investorerne sig ind, hvorefter de bliver præsenteret for cases. Som iværksætter præsenterer man sin idé for disse netværk og kan på den måde potentielt få en tidlig investor ind.
Den femte mulighed er Vigga Svensson meget begejstret for; soft funding. Soft funding er penge, man kan søge fra specifikke fonde. Fondene er ofte politisk bestemte og designet til at støtte det danske innovationsmiljø. Der er et særligt fokus på at hjælpe iværksættere, som er i den sårbare udviklingsfase, hvor potentialet er stort, men stadig skal udfoldes. Det særlige ved soft funding er, at det er penge, som man ikke skal betale tilbage. Vigga Svensson nævner programmerne Innofounder og Innobooster som de mest oplagte for iværksættere. “Programmerne er relativt nemme at søge. Du kan ansøge igen og igen, og du kan også få rigtig meget hjælp til, hvordan du skriver en god ansøgning. Og så kan du få helt op til 5 millioner i støtte herfra”, fortæller hun.
Indhold er hentet
Innofounder og Innobooster
Innofounder er et 12 måneder langt fuldtidsforløb for iværksættere med en videregående uddannelse. Du får dækket dine lønudgifter i et helt år, så du kan udvikle din idé.
Gennem Innobooster kan du søge medfinansiering til projekter, der på en innovativ måde udvikler og markedsmodner et nyt produkt, en ny service, eller forbedrer en proces betydeligt i en virksomhed..
Vigga understreger, at Erhvervshus Sjælland kan være en stor hjælp, når du er på udkig efter kapital til din virksomhed. “Vi kan hjælpe med at tegne en kapitalrejse sammen med dig. Vi gennemgår sammen hele processen - hvor du skal begynde, hvad næste skridt er, osv. Vi kan hjælpe med at skrive gode ansøgninger, og vi kan hjælpe med at skrive og træne dit pitch”, opremser hun.
Indhold er hentet
Tal med en forretningsudvikler og kom godt fra start.
Støttet af: