Salgsdagen 2025 - Den bedste vej til vækst
Salg er den vigtigste funktion i en virksomhed. Helt basalt: Kunderne skal købe noget, hvis virksomheden skal overleve. Alligevel er salg tit en overset disciplin. Og den er svær at mestre. På Salgsdagen får du inspiration samt effektive og simple redskaber til at sælge bedre og smartere gennem motiverende oplæg og workshops.
3. december 2025, kl. 09:00 - 15:00
Tilmeldingsfrist
26. november 2025, kl. 23:00
Erhvervshus Sjælland
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Pris:
Gratis

Indhold er hentet
At kunne sælge er en vigtig og spændende opgave, men dygtige sælgere er en mangelvare og for mange er salg en akilleshæl, fordi det føles grænseoverskridende. Der findes utallige teorier, teknikker og metoder, men faktum er, at salget kun gennemføres, når kunden har oprigtig tillid til dig som sælger.
På Salgsdagen inspireres deltagerne til at sælge bedre og smartere gennem inspirerende og motiverende keynotes.
Dagen byder også på relevante workshops og oplæg, der sikrer en række effektive og simple redskaber, som efterfølgende kan hjælpe og løfte virksomhedernes salg.
Indhold er hentet
09.00-09.15
Velkommen
v/ Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland
09.15-10.00
Keynote: Kender du kunden?
v/ Julia Lahme, trendforsker og foredragsholder
10.00-10.15
Industriens Skadestue er en genvej til salg
v/ Anders Vølund, direktør i AVOS
10.15-10.30
Pause og mulighed for at netværke
10.30-11.30
Oplæg: Salget er en altafgørende forudsætning for at få succes med en virksomhed
v/ Preben Braagaard, partner & salgstræner i Coachers
11.30-12.30
Frokost og mulighed for at netværke
12.30-13.30
Workshops (vælg én ved tilmelding)
- Ti-dobl din omsætning
v/ Erhvervshus Sjælland
Man on the Moon er et samarbejde mellem Industriens Fond, Erhvervshus Sjælland og udvalgte sjællandske SMV’er med ekstraordinært stort vækstpotentiale. Få et indblik i modellen og arbejdsmetoderne bag projektet, der også kan sikre yderligere vækst i din virksomhed. - Salg til det offentlige – relationer, rådgivning og realiteter
v/ Martin Glaser, managing partner i Valueadders
Få indblik i hvordan offentlige myndigheder køber ind, hvorfor klassisk salg sjældent virker – og hvordan du som SMV bedst bruger netværk og rådgivning til at vinde offentlige opgaver. - Optimér dit salg gennem brug af data og digitalisering
v/ Christian Agger, managing partner i DigitalThinking
Gennem konkrete værktøjer og cases får deltagerne indsigt i, hvordan data og AI kan transformere deres salgs- og marketingafdeling.
13.30-13.50
Pause og mulighed for at netværke
13.50-14.05
Når godt gammeldags salgs-benarbejde virker
v/ Kim Rohrberg, direktør i Sørby Gruppen
14.05-14.50
Keynote: Hvordan skaber man toppræstationer – både på banen og i arbejdslivet?
v/ Lasse Svan, tidl. professionel håndboldspiller, OL-guldvinder & performancecoach
14.50
Opsamling og tak for i dag
Indhold er hentet
De tre workshops
Fra kl. 12.20-13.20 afholdes tre workshops, hvor du får mulighed for at dykke ned i den dagsorden, der passer bedst til din virksomhed. Ved tilmelding skal du vælge, hvilken workshop du ønsker at deltage i på dagen.
Indhold er hentet
Moderator
På Salgsdagen tager vært Vigga Svensson os igennem programmet. Hun er til dagligt forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland og specialist i iværksætteri.
Før hun kom til Erhvervshus Sjælland, fik Vigga selv solid erfaring med internationalt iværksætteri, blandt andet med det internationalt velkendte børnetøjsmærke Katvig. Derudover har hun stiftet og drevet en række andre virksomheder med fokus på mode, design, innovation og cirkulære forretningsmodeller.
Tidligere har hun også været vært på både DR og TV 2 ZULU, bl.a. som ZULUs stemme i 18 år.
Indhold er hentet
Vigtigt!
- Dette arrangement er for SMV'er, så vi forbeheolder os retten til at annullere tilmeldinger, som ikke er i dette segment.
- Vi har et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Skulle du blive forhindret i at deltage, er det derfor også meget vigtigt, at du husker at afmelde inden dagen. Ellers opkræves et no show fee på 500 kr.