Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Pressemeddelelse | 15. maj 2024

Ny indsats vil løfte lederes trivsel i små og mellemstore virksomheder

Den 15. maj går en ny indsats for at løfte lederes trivsel i små og mellemstore virksomheder i luften. Initiativet er et partnerskab mellem en lang række toneangivende fag-, branche- og erhvervsorganisationer, som i fællesskab vil styrke lederes trivsel og resultater under overskriften ”ledere i trivsel er bedre ledere”.

Indhold er hentet

Organisationerne bag indsatsen er Ledernes Hovedorganisation, Forsikring & pension, DJØF, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Håndværk, Dansk HR, Erhvervshus Sjælland, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Business Lolland-Falster. Indsatsen er finansieret af Velliv Foreningen og er startet på initiativ af Jan Heiberg Johansen, selvstændig konsulent i Heiberg Ledelse, læring og analyse og ekstern lektor på Aalborg Universitet.  

Indsatsen koncentrerer sig om to centrale elementer: Tre digitale værktøjer, som ledere, ledergrupper og virksomheder kan bruge til at dagsordensætte og løfte lederes trivsel. Og baggrundsviden om betydningen af lederes trivsel for virksomheders resultater, medarbejderes trivsel og ønsket om skabe attraktive arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø i al almindelighed.  

Indsatsen er baseret på en ny survey om lederes trivsel og på en gennemgang af den internationale og nordiske forskning i lederes trivsel gennemført af Jan Heiberg Johansen og Stine Rasmussen fra Aalborg Universitet. Og den viser, at det er en relevant dagsorden at sætte, påpeger Jan Heiberg Johansen: 

”Et vigtigt skift i disse år er, at lederes trivsel kommer på agendaen. Det gælder i dagligdagen i virksomhederne, hvor vi mærker en brændende interesse for at styrke lederes trivsel. Det kan vi se også se i forskningen i lederes trivsel, som stiger massivt i disse år. For nogle lyder det mærkeligt, at lederes trivsel er så vigtigt for virksomhederne. Det handler om, at ledere i trivsel er en genvej til bedre ledelse, til et skift i synet på ledelse hen imod mere professionel og fælles ledelse. De tre værktøjer gør det enkelt at komme i gang med arbejdet.” 

Indsatsen afsluttes i maj 2025 med en konference, hvor erfaringer og resultater fra partnere og deltagere i indsatsen formidles. Indtil da vil indsatsen udover udbredelse af værktøjerne blandt ledere bestå af en række road shows til virksomheder og brancheorganisationer for at dagsordensætte temaet og formidle værktøjerne.  

”For at være en attraktiv arbejdsplads er det vigtigt, at man arbejder med trivsel på alle niveauer. Som leder har man derfor et ansvar for at arbejde med trivsel hos sine medarbejdere, men i lige så høj grad også hos sig selv og den øvrige ledelse. Vi vil gerne sætte større fokus på dette, og derfor har vi både startet vores eget initiativ Attraktive arbejdspladser – hvor vi arbejder med hele organisationen – og er gået med i dette initiativ, som meget målrettet arbejder med lederes trivsel,” siger Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland. 

Attraktive Arbejdspladser er finansieret af Velliv Foreningen.

Indsatsen er forankret på to hjemmesider: 

lederestrivsel.dkÅbner link i ny fane , som rummer nyheder om indsatsen, analyser og anden baggrundsviden om lederes trivsel, erfaringer fra ledere, som arbejder med ledertrivsel m.m. 

På lederestrivsel.dk er der også adgang til de tre digitale værktøjer – et til lederen selv, et til ledergruppen, og et til virksomheden som samlet organisation. Værktøjerne er samlet på styrklederestrivsel.dk Åbner link i ny fane

Indhold er hentet