Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Nyhed | 10. dec. 2024
Bæredygtighed i fokus: REWORK vil skabe globalt og hjælpe lokalt
Fleur Pearson var træt af at se tonsvis af tøj blive kasseret på grund af overskud, fejl eller småskader. Derfor stiftede hun REWORK, der vil bidrage til en grønnere fremtid for tekstilindustrien.
Indhold er hentet
Aflagte soveposer bliver til jakker og overskudmaterialer sammensættes til hatte og tasker. Det er hverdagen hos REWORK i Lejre, hvor bæredygtighed har været i fokus fra dag ét.
“Jeg stiftede REWORK, fordi jeg vil bidrage til en mere bæredygtig tøjindustri, som i dag er en af de største klimasyndere. Alt for meget tøj bliver produceret billigt i udlandet uden hensyn til klima, kvalitet eller menneskerne bag produktionen. Og så har vi desværre også udviklet en uacceptabel ‘brug og smid væk’-kultur, hvor meget tøj kun bliver brugt et par gange,” fortæller stifter og ejer Fleur Pearson.
Hun har selv arbejdet i modebranchen i mange år og bruger i dag sin viden og erfaring til at give gamle materialer nyt liv.
“Alt det, vi producerer hos REWORK, er med bæredygtighed i fokus. Det kan for eksempel være tøj og tasker lavet af genbrugs- eller restmaterialer. Og så laver vi også en del reparationer og rådgivning i ansvarlig tøjproduktion,” siger Fleur Pearson.
Ud over at gøre noget godt for klimaet, bidrager REWORK også til det lokale samfund ved at skabe arbejdspladser til blandt andre flygtninge og udsatte borgere.
“Jeg tror på, at man godt kan have et globalt udsyn og samtidig hjælpe lokalsamfundet. Så det har jeg fra start vist, skulle være en central del af REWORK. Jeg vil derfor gerne skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor der både er plads til at få et godt arbejdsliv og samtidig have tid til privatlivet med familie, sprogundervisning og så videre,” siger Fleur Pearson.
Indhold er hentet
Under besøget af Erhvervshus Sjælland, borgmester i Lejre Kommune Tina Mandrup og kommunaldirektør Anders Agger falder snakken også på den sparring, REWORK har fået fra Erhvervshuset.
“Jeg har været så heldig at arbejde sammen med Dorte Kiilerich flere gange. Noget af det, hun især har hjulpet med, er at finde ud af hele det strategiske grundlag for at drive en socialøkonomisk virksomhed som denne. Og så har hun hjulpet mig med at finde frem til relevante projekter og tilskud til den fortsatte udvikling af REWORK. Det er en stor hjælp. Uden Dorte ville REWORK ikke være her i dag,” siger Fleur Pearson.
Senest har hun ansat vækstpiloten Ida til at optimere processerne i REWORK. Det skal understøtte den fremtidige udvikling, hvor virksomheden forventer at skalere både ordreantal og ansatte.
“Vi gør, hvad vi kan, men ved også, at vi ikke kan forandre hele verden alene. Så noget af det, vi også kommer til at kigge ind i, er cirkulære værdikæder og samarbejder, hvor Erhvervshus Sjælland uden tvivl også bliver en vigtig sparringspartner,” slutter Fleur Pearson.
Få styr på dine priser, dine kunder og din indtjening.
4200 Slagelse
Tilmeld dig her
4. nov. 2026
Event
Attraktive Arbejdspladser – Løft trivslen i jeres virksomhed
Kom med til en dag med fuldt fokus på, hvordan du kan styrke trivsel og arbejdsglæde i din virksomhed og blive en mere attraktiv arbejdsplads med de rigtige indsigter og værktøjer.
4180 Sorø
Tilmeld dig her
10. nov. 2026
Event
Bliv stærkere i det personlige salg (Greve)
Få konkrete værktøjer til at skabe stærkere kunderelationer og lukke flere salg.
2670 Greve
Tilmeld dig her
11. nov. 2026
Event
Klar til bedre rekruttering og onboarding
På én dag får du en komplet, struktureret køreplan, der sikrer, at du finder, tiltrækker og fastholder den rette medarbejder første gang.
4180 Sorø
Tilmeld dig her
16. nov. 2026
Event
Kom videre med din virksomhed (Asnæs)
Få styr på dine priser, dine kunder og din indtjening.
4540 Fårevejle
Tilmeld dig her
19. nov. 2026
Event
Bliv stærkere i det personlige salg (Slagelse)
Få konkrete værktøjer til at skabe stærkere kunderelationer og lukke flere salg.