Indhold er hentet
Begreber og lovgivning udfordrede den grønne omstilling for BAC – Sådan kom de på rette kurs
BAC Corrosion Control A/S så ind i den grønne omstilling, som mildest talt virkede overvældende. De søgte viden om området hos Erhvervshus Sjælland, som blev et filter mellem virksomheden og den tsunami af lovgivning og begreber, der skyllede ind over dem.
Indhold er hentet
BAC er en international virksomhed med dansk kontor i Herfølge, som producerer offeranoder til eksempelvis vindmøller, havneanlæg og skibe. Offeranoder er lavet af en speciel metallegering, som forlænger levetiden af den struktur, den påføres ved at forhindre, at metallet ruster.
Som så mange andre virksomheder befandt BAC sig i en situation, hvor ny lovgivning om bæredygtighed stillede – og fortsat stiller - store krav og forpligtelser.
“Vi ser ind i en masse ny lovgivning. EU kommer med CSRD-rapportering. Folketinget har lavet ekstra lovkrav, og vindmølleindustrien og vores kunder stiller også store krav til os. Grøn omstilling er nødvendigt“, fortæller Thomas Thomsen, der er projektleder for grøn omstilling hos BAC.
Indhold er hentet
Men hvordan de skulle gribe processen med den bæredygtige omstilling an, krævede ekstern hjælp. Derfor blev BAC tilknyttet Helle Hillers, forretningsudvikler inden for bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi ved Erhvervshus Sjælland. Helle fungerede som et filter mellem BAC og tsunamien af lovgivning, og hun hjalp dem med at finde, overskue og prioritere de væsentligste indsatser. Det første store skridt, Helle hjalp dem med, var ansøgning til puljen SMV:Grøn.
Kort tid efter kunne BAC, med en godkendt ansøgning og nye ressourcer i hånden, derfor hyre ekstern hjælp. De fandt den rette samarbejdspartner i John Thorup fra rådgivningsvirksomheden Merrild-Jensen, som hjalp dem med at få en ISO 14001 certificering. Det blev det første store skridt for BAC i en mere bæredygtig retning.
Når Thomas Thomsen kigger tilbage på de seneste 18 måneder, ser han tydeligt, at virksomheden har været gennem en stor udvikling. Det, der før virkede overvældende at komme i gang med, er nu mere håndgribeligt, og BAC er nu godt på vej i en mere bæredygtig retning. Foruden en ISO-certificering har virksomheden igangsat flere store og langsigtede initiativer. De kigger fx ind i en horisont på 10 år, hvor de bl.a. vil gå fra naturgas til el.
Indhold er hentet
Thomas Thomsen ved, at den bæredygtige omstilling ikke er et kort sprint. Selvom han er bevidst om, at BAC ikke kan redde hele verden, er han alligevel stolt over, at de nu har taget de første skridt mod en grønnere fremtid.
“Rom blev ikke bygget på én dag. For mig er det et spørgsmål om at ændre sin kurs for at gå i en grønnere retning”, siger Thomas Thomsen.
Og når man spørger ham, hvilket råd han vil give til andre i samme situation, er svaret klart:
“Alle skal forholde sig til bæredygtighed og grøn omstilling, så kom i gang. Brug den gratis hjælp, som du kan få i Erhvervshus Sjælland. Brug sparring til at finde ud af, hvad du skal forholde dig til. Kast dig ud i det: Der er ingen grund til at gøre det sværere, end det er”.
Tag en snak med Helle Hillers og kom godt i gang
Indhold er hentet
Om ISO 14001
ISO 14001 er en international standard for miljøledelse. Den definerer kravene til et miljøledelsessystem i organisationer og hjælper med at reducere miljøpåvirkning og forbedre miljøpræstationen. Den indeholder miljøpolitik, planlægning, implementering og drift, overvågning og måling, samt kontinuerlig forbedring.
Om SMV:Grøn
SMV:Grøn er en voucherordning, hvor din virksomhed kan søge om tilskud til investeringer, rådgivning eller en kombination heraf – med det formål at komme videre på den grønne rejse mod at reducere ressourceforbrug og affaldsmængder.
Tal med os
Støttet af: