Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Sparring

Bliv leverandør til Forsvaret

Er din virksomhed opmærksom på de nye forretningsmuligheder, som Forsvarets milliardstore investeringer medfører? Tal med Erhvervshusets forretningsudviklere og bliv klogere på dine muligheder.

Udbydes af:

Indhold er hentet

Forsvaret står over for milliardstore investeringer de kommende år. De mange investeringer skal bruges på renovering af eksisterende bygninger, nye bygninger, krudt og kugler, reservedele, IT, energitiltag, rengøring, forbrugsmaterialer, udstyr, og meget mere. 

Indhold er hentet

Det får betydning for efterspørgslen på arbejdskraft – også i Region Sjælland, da der er mange opgaver, der skal løses. Her på siden har vi samlet information for dig, der vil vide mere om det at være leverandør til Forsvaret, og hvad du bør være opmærksom på for at lande en aftale - fx certificeringer og finansiering. 

Soldater i uniformer.

Hvem køber ind hos Forsvaret?

Indhold er hentet

I Forsvaret er det primært to myndigheder, der står for indkøb af varer og tjenesteydelser. 

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har ansvaret for Forsvarets og Beredskabets materiel, it og cybersikkerhed. De anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Send en mail til FES Industrikontor herÅbner link i ny fane

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) har ansvaret for at drive og udvikle alle fysiske rammer for Forsvaret. De står altså for kantinedrift, ejendomsservice, rengøring samt pleje og udvikling af soldaternes øvelsesterræner. FES har desuden ansvaret for miljø- og energi i Forsvaret. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse driver og udvikler de fysiske rammer for forsvaret.
Send en mail til FMI herÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Aktuelle udbud

Er I en potentiel leverandør til Forsvaret, kan du med fordel allerede nu følge med i nationale udbud og EU-udbud. Her er de danske offentlige udbud samlet ét sted. Derved kan du som leverandør lettere finde de offentlige opgaver.

Se aktuelle udbud i DanmarkÅbner link i ny fane

Se aktuelle udbud i EUÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Krav til leverandører: Sikkerhedsgodkendelse

Skal din virksomhed eller dine medarbejdere udføre arbejde for Forsvaret, der kræver håndtering af klassificerede oplysninger, så skal I sikkerhedsgodkendes.

Det er Forsvarets enkelte myndigheder eller Dansk Industri, der indstiller en virksomhed til sikkerhedsgodkendelse, mens Forsvarets Efterretningstjeneste, udsteder selve sikkerhedsgodkendelsen.

Læs mere om sikkerhedsgodkendelseÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Industrisamarbejdsaftaler: Eksportmuligheder

Når udenlandske virksomheder leverer materiel eller tjenesteydelser til det danske forsvar for over 50 millioner kroner, kan de blive pålagt at indgå aftale om industrisamarbejde i form af indkøb af danske varer og tjenesteydelser og/eller investering i ny teknologi og industri. Det kan være en forpligtelse på 25, 50, 75 eller 100 % af anskaffelsens værdi. Det afgøres af Forsvaret og Erhvervsstyrelsen. Krav til eventuelt industrisamarbejde bliver indarbejdet i udbudsmaterialet, i kontrakten og i et eventuelt aktstykke.

Se mere om samarbejde med udenlandske leverandørerÅbner link i ny fane

Få gratis sparring med en forretningsudvikler

Indhold er hentet

Hvordan kommer du i gang? Erhvervshuset tilbyder skræddersyet sparring inden for flere områder, hvor du sammen med en af vores erfarne forretningsudviklere udarbejder en handlingsplan - der er tilpasset din virksomheds unikke behov. 

Der blev ikke fundet nogle resultater, som matcher filtreringen.

Indhold er hentet