Programforløb
Closing Loops - Sammen om cirkulære løsninger
SAMMEN og på TVÆRS. Det er essensen af Closing Loops, der mobiliserer små og mellemstore virksomheder til at arbejde med cirkulær økonomi i værdikæderne.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Nu kan andre virksomheder gøre som Smukfest – gå cirkulær. Smukfest har i mange år haft fokus på affaldssortering og genanvendelse, men værdikædesamarbejdet i Closing Loops fik i den grad stenen til at rulle.
Indhold er hentet
”Vi er med i værdikædesamarbejdet Closing Loops, fordi det understøtter den proces, vi i forvejen er i gang med på Smukfest. Vi har i mange år haft fokus på affaldssortering og genanvendelse, men via Closing Loops kan vi dedikere endnu flere ressourcer til arbejdet,” fortæller Cathrine Bianca Christensen, som er bæredygtighedskoordinator på Smukfest; festivalen i Skanderborg, som hvert år i august modtager 60.000 daglige besøgende i en festival-by på størrelse med Fredericia. Det giver masser af affald, og derfor er Smukfest en af foreløbig 26 værdikædesamarbejder, hvor virksomheder sammen finder cirkulære løsninger.
”Danske virksomheder kan få 50% i støtte på projektbudgetter op til 3 millioner kr. Derfor kan Closing Loops gøre en konkret og målbar forskel for de værdikæder, der beslutter sig til at samarbejde om nye cirkulære løsninger”, siger Kathrine Lykke Kirk, programleder hos Food & Bio Cluster Denmark, som er ansvarlig for Closing Loops.
Hun forklarer, at cirkulær økonomi kan øge konkurrenceevnen, men at en virksomhed ikke kan omstille sig alene. Værdikæder går på tværs af brancher, og samarbejde kan skabe konkrete resultater. Fx om at nedbringe virksomhedens ressourceforbrug og affaldsmængder eller udvikle innovative løsninger, der giver nye forretningsmuligheder.
I Closing Loops bliver virksomheder og deres værdikædepartnere en del af Danmarks største program inden for cirkulær økonomi.
D. 15. august åbnes der for, at nye virksomheder kan søge ind i Closing Loops sammen med deres værdikæde og samarbejde på tværs af brancher for at skabe cirkulære løsninger – fx til festivalbranchen.
”Bevillingen fra Closing Loops har været en løftestang for øget interesse for grøn omstilling i vores organisation. Som en del af projektet har vi udarbejdet en ambitiøs 5-års plan, som bestyrelsen har nikket ja til, og som vores 17.000 frivillige har taget imod med stor entusiasme. Den grønne omstilling er virkelig blevet et fælles projekt i organisationen, og Closing Loops har i den grad været med til at få stenen til at rulle,” siger Cathrine Bianca Christensen fra Smukfest.
Indhold er hentet
Værdikædesamarbejderne adresserer de vigtigste ressourcestrømme inden for væsentligste sektorer som byggeri & anlæg, fødevarer & bioressourcer, møbler & tekstil og vand- & miljøteknologi, men ikke begrænset hertil.
De strækker sig over en længere periode på fx 1-2 år, hvor der arbejdes med udviklingen af nye innovative løsninger, implementering og skalering af miljøteknologi, digitale teknologier, nye forretningsmodeller, produkter, take-back-ordninger, designmetoder, services mv.
Værdikædesamarbejderne skal igennem Closing Loops være med til at reducere Danmarks CO2e og affald.
Udvikling og implementering af cirkulære løsninger, der kan sikre mindre affald og mere genanvendelse på Smukfests campingarealer. Særligt fokus på de store mængder campinggrej - telte, luftmadrasser og campingstole, der går i stykker og efterlades, når festen slutter.
Partnere:
Skanderborg Festivalklub
Dansk Affaldsminimering
Econet
Gibo Plast
Dansk Live
https://closingloops.dk/vaerdikaedesamarbejder/smukfest-cirkulaer-festival/
Etablering af et integreret og cirkulært råvare- og sourcing flow, der strækker sig fra affald til færdigprintet hus. Der tages udgangspunkt i Solums affaldsstrømme og WOHNs avancerede printteknologi for at skabe en bæredygtig værdikæde.
Partnere
Solum
Wohn Homes
Clean
Teknologisk Institut
https://closingloops.dk/vaerdikaedesamarbejder/fra-affald-til-3d-printet-bolig/
For store mængder næringsstoffer i danske farvande kan føre til algevækst og iltsvind. Men hvad nu hvis man 'høster' næringsstofferne og konverterer dem til bæredygtige fødevarer og organiske gødningsprodukter? Det er omdrejningspunktet i dette værdikædesamarbejde.
Partnere
Aurelis A/S (projektejer)
NordInvent ApS
Business Lolland-Falster
Enorm Biofactory ApS
DTU Aqua
https://closingloops.dk/vaerdikaedesamarbejder/naeringsoverskud-fra-danske-farvande-til-foedevarer-og-organiske-produkter/
Indhold er hentet
Closing Loops er Danmarks største program inden for cirkulær økonomi med fokus på værdikædesamarbejde og cirkulære forretningsmodeller. Med støtte fra EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse arbejder de 200 engagerede virksomheder og programmet over en 3-årig periode for at skabe konkrete cirkulære løsninger i værdikæderne. Der samarbejdes på tværs af brancher og geografi for at skabe forandring, forretning og konkrete effekter.
Operatørerne bag:
Food & Bio Cluster Denmark, We Build Denmark, CLEAN Danmarks Vand- og Miljøklynge, Lifestyle & Design Cluster, Teknologisk Institut, og fem Erhvervshuse.
Se mere på:
Støttet af: