Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Én ting, danske virksomheder kan lære af Ukraine-krisen

Klumme af Mads Váczy Kragh, direktør for Erhvervshus Sjælland. Bragt i en række Sjællandske Dagblade.

Indhold er hentet

En gang imellem bliver vi danskere klar over, hvor fantastisk godt et erhvervsklima, vi har – i hvert fald sammenlignet med mange andre lande. Den virkelighed, der møder vores virksomheder, er præget af stabilitet og er mere forudsigelig end i de fleste andre lande. Og det er en fantastisk styrke for dansk erhvervsliv, for stabiliteten betyder, at vi kan planlægge – endda langtidsplanlægge – vi kan danne stærke og tillidsfulde partnerskaber, vi kan søge finansiering, og vi kan regne med, at medarbejdere og kolleger møder op og deltager i dagens arbejde. Corona-krisen har vist, at vi endda kan regne med, at vi via den offentlige sektor holder hånden under virksomheder, når krisen rammer. Og ja, jeg ved godt at vores politikere også var dem, der pålagde mange virksomheder at lukke, men tag et kig ud på virksomheder i udlandet: De er ofte langt mere medtagne af coronakrisen, end vi heldigvis er i Danmark.  

Indhold er hentet

Krisen rammer danske virksomheder 

Men nu står en gruppe danske virksomheder i en ny krise. Virksomheder med aktiviteter i Rusland og Ukraine – dvs. kunder, leverandører, samarbejdspartnere, investeringer eller andre former for aktiviteter – står for skud. De mærker konsekvenserne af, at Ukraine nu er blevet invaderet af Putins tropper. Vesten har slået tilbage med bl.a. en buket af restriktioner, som vi endnu ikke kender det fulde indhold eller ’strengheden’ af endnu. Men en ting er sikkert: Vestlige – og danske – virksomheder vil også blive ramt af begrænsningerne i samhandlen med Rusland og Putins evt. sympatisører i andre lande. Og vi bliver helt sikkert alle sammen ramt hårdt af stigende energipriser, hvis køb af russisk olie og gas også bliver begrænset i Europa.  

Der vil blive rykket alvorligt ved omkostningerne ved produktion og særligt i de energitunge sektorer.

Der vil blive rykket alvorligt ved omkostningerne ved produktion og særligt i de energitunge sektorer. Mange virksomheder har brugt år på at etablere sig i Rusland og satset mange midler og ressourcer på at danne partnerskaber med russiske virksomheder. Den position er nu alvorligt truet, og mange virksomheder ser ind i væsentlige tab som følge af eksponeringen mod Rusland. 

Indhold er hentet

Katalysator for grøn omstilling 

Paradoksalt nok kan Ruslands invasion i Ukraine på sigt blive gavnlig for den grønne omstilling og satsningen på vedvarende energi. Særligt Tyskland vil nok overveje en ekstra gang, om det fortsat er en god idé at satse på russisk gas i stedet for mere miljøvenlige alternativer. Det kan sætte gang i en hidtil uset investeringsvillighed indenfor grønne energiformer, hvilket betyder vind, sol, vand og termisk energi for slet ikke at tale om power-to-X. Det er områder, hvor Danmark har viden og ekspertise, og her skal danske virksomheder holde sig klar til at udnytte mulighederne særligt i Tyskland.  

Putins invasion har mindet os om, at verden er mere usikker, end vi har ønsket at tro.

Putins invasion har mindet os om, at verden er mere usikker, end vi har ønsket at tro. Den har vist os, at det ikke kun går støt fremad med mellemfolkelighed, samhandel og tillid mellem folkeslag. Tvært imod viser invasionen i Ukraine os, at der stadig, knap 30 år efter Sovjetunionens kollaps, er store modsætninger i forholdet mellem de tidligere sovjetrepublikker og Rusland. Ruslands villighed til at anvende magt ikke bare i Ukraine, men også i Georgien, Tjetjenien, Kasakhstan m.fl. viser, at det, som mange regnede med var et afsluttet kapitel, nu er virkelighed igen. For os, der er vokset op under den kolde krig, er det en smertelig oplevelse, og for virksomheder handler det om praktik. Virksomhederne skal nemlig forholde sig til det faktum, at krise i forholdet til Rusland og de omkringliggende lande vil opstå igen og igen. 

Indhold er hentet

Task force hjælper ramte virksomheder 

I Danmark klarer vi os nok uden god vodka og fantastisk kaviar, og vi er som land ikke afhængige af russisk olie og gas. Men mange af vores nabolande har en dyb afhængighed af den russiske gas, som gør at, energipriserne er kommet på himmelflugt, hvilket påvirker en meget stor del af dansk erhvervsliv. Samtidig er der mange virksomheder, der har satset på Rusland som afsætningsland, Ukraine som IT-produktionsland for slet ikke at tale om investeringer i fødevare- og landbrugsproduktion. De virksomheder mærker nu krisen på nærmeste hold. 

Indhold er hentet

Putins invasion lærer os en vigtig ting…

Ukraine-krisen lærer os ikke forsømme at forholde sig til risiko. Det er helt centralt, at virksomhederne skal holde et skarpt øje med ydre vilkår – herunder de geopolitiske vilkår – som deres virksomhed agerer under. Virksomhederne bør lave planer for, hvordan de skal forholde sig under kriser, og de bør løbende tilpasse disse planer i takt med, at de ydre vilkår ændrer sig. Faktum er, at kriser opstår, og det er sundt at tænke i risiko. 

Virksomhederne bør lave planer for, hvordan de skal forholde sig under kriser, og de bør løbende tilpasse disse planer i takt med, at de ydre vilkår ændrer sig. Faktum er, at kriser opstår, og det er sundt at tænke i risiko.  

I Danmark er vi vant til et stabilt erhvervsklima med alle de velsignelser, det giver os. Det kan vi glæde os over, og det gør os også mindre sårbare, når noget går helt galt ude i verden: Finanskrise, Covid19, krig og sanktioner. En ting, danske virksomheder kan lære af Putins invasion: Lav en strategi, der også opererer med risikoscenarier. Det er noget, vores korps af erfarne forretningsudviklere generelt gerne hjælper med, og i den nuværende akutte situation har vi og Udenrigsministeriet etableret et ærligt task force, der står klar til at hjælpe ramte virksomheder i region Sjælland med at håndtere krisen. 

Indhold er hentet