Pressemeddelelse | 18. jan. 2026
18.300 ejerledere går på pension: Ny lov kan holde virksomhederne på danske hænder
Når ejerledere går på pension, åbner ny lov for, at medarbejderne kan føre virksomhederne videre.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Flere danske virksomheder vil blive ramt af uforudsete kriser – spørgsmålet er kun hvornår. Gennem et nyt forløb kan små og mellemstore virksomheder få op til 50 % i tilskud til rådgivning til at udvikle en solid sikkerheds- og kriseberedskabsplan, der kan hjælpe med at fremtidssikre mod alt fra hackerangreb og krig til toldmure og naturkatastrofer, så de står stærkere i en omskiftelig verden.
Indhold er hentet
Frysetørret mad, jodtabletter og solcelledrevne radioer er efterhånden blevet hvermandseje i de private hjem. Men din virksomhed skal også kunne modstå uforudsete hændelser som hackerangreb, toldmure, strømsvigt eller oversvømmelser, der påvirker forsyningskæder og andre vitale dele af virksomheden.
Derfor tilbyder Erhvervshus Sjælland igennem virksomhedsprogrammet SMV:PRO et nyt rådgiverforløb, hvor små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland kan få hjælp til at lave en konkret beredskabsplan og styrke deres forretningsmodel – med op til 50 % i tilskud.
"Vi lever i en tid, hvor forandringer nærmest sker fra dag til dag. Derfor er det afgørende, at virksomhederne i vores region er forberedte på det uventede," siger Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland.
"Med tilskud til kriseberedskab får virksomhederne mulighed for at identificere nye forretningsmuligheder og få en konkret udviklingsplan med tiltag, der gør virksomhederne stærkere, mere robuste og i stand til at udnytte de nye muligheder, som kriser ofte også bringer med sig," siger Line Fossing Riel.
Rådgiverforløbet skræddersys efter virksomhedens behov og består af to faser.
Første fase handler om at identificere risici og udarbejde en beredskabsplan, som sikrer, at virksomheden hurtigt kan reagere, hvis krisen rammer. Anden fase bygger videre på beredskabsarbejdet og fokuserer på at udnytte nye muligheder gennem en konkret udviklingsplan, som også kan omfatte kompetenceudvikling af ledere og nøglemedarbejdere.
Peter Rosenkrands, som både ejer produktionsvirksomheden Proplast A/S i Vordingborg og er vicebestyrelsesleder i regionalforeningen DI Sydsjælland, ser en klar værdi i, at flere virksomheder i regionen tager skridtet:
"Virksomheder må i langt højere grad tænke robusthed og risikohåndtering ind i deres forretning. Klimaforandringer, cyberangreb eller andre uforudsete hændelser er ikke længere noget, vi kan betragte som sjældne. En målrettet indsats for at stå stærkere, når udfordringerne opstår, er blevet en nødvendig del af det at drive virksomhed. Det er præcis det, virksomhederne får hjælp til i det her forløb," siger Peter Rosenkrands.
Rådgiverforløbet er målrettet små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland, som vil sikre, at de kan levere – uanset hvad der sker i verden omkring dem.
"Det handler i bund og grund om at kunne holde gang i produktionen, levere til sine kunder og fastholde arbejdspladser, selv når omstændighederne ændrer sig," understreger Line Fossing Riel.
Med rådgiverforløbet kan virksomheder få hjælp til alt fra kortlægning af sårbarheder i værdikæden og udarbejdelse af kriseberedskab til udvikling af nye, robuste forretningsmodeller og salgs- og driftsplanlægning.
Indhold er hentet
Støttet af: