Programforløb
Closing Loops - Sammen om cirkulære løsninger
SAMMEN og på TVÆRS. Det er essensen af Closing Loops, der mobiliserer små og mellemstore virksomheder til at arbejde med cirkulær økonomi i værdikæderne.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
“Bæredygtighed er i dag ikke længere nice-to-have. Det er et krav, hvis du vil overleve - også selvom du er en mindre virksomhed og dermed ikke er direkte omfattet af de nye bæredygtighedskrav”, siger Helle Hillers, der er forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland.
Indhold er hentet
ESG, CSRD og Due dilligence er nogle af de begreber, som både store og små virksomheder må tage stilling til for tiden. Det kan for mange virke helt uoverskueligt. Helle Hillers, forretningsudvikler inden for bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi, tager dig her igennem et lynkursus i de vigtigste begreber og forklarer, hvorfor de også er vigtige for netop din virksomhed.
Lad os starte med ESG. I dag skal alle større virksomheder afrapportere om miljø og klima, sociale forhold, samt virksomhedsledelse. Det kaldes ESG-rapportering. Som SMV kan du hurtigt komme til at drage den konklusion, at kravet om rapportering ikke gælder dig, men Helle Hillers understreger, at det gør det i høj grad.
“Der er et indirekte krav. De store virksomheder bliver nødt til at indhente oplysninger fra deres kunder og leverandører på tværs af værdikæden. Hvis du for eksempel er en maskinfabrik, der leverer maskiner til Novo Nordisk, så vil Novo Nordisk stille krav til dig som et led i deres ESG-rapportering. De store virksomheder vil altså begynde at stille krav til alle deres leverandører, og dermed vil det også ramme SMV’erne."
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Det næste begreb, mange virksomheder lige nu støder på, er CSRD. CSRD er et direktiv, der allerede er trådt i kraft, og kan ifølge Helle Hillers se voldsomt og omfattende ud, når virksomhederne først kigger ind i det. Men du og din virksomhed er ikke forpligtet til den fulde rapportering. Du skal kun rapportere det væsentligste for lige præcis din virksomhed. Og netop her kan forretningsudviklerne fra Sjællands Erhvervshus være til stor hjælp:
“Jeg ser vores rolle i Erhvervshuset som et filter, der hjælper virksomheder med at navigere i processerne. Vi hjælper virksomhederne med at forenkle, prioritere og sortere de elementer fra, som ikke er relevante. På den måde kan virksomhederne fokusere på de områder, der har den største effekt miljømæssigt, socialt og ledelsesmæssigt. Formålet er at give viden og sparring, der bidrager til, at den enkelte virksomhed også selv får værktøjer til at handle fremadrettet.
Det er også muligt at få tilskud til bæredygtig udvikling og "den grønne omstilling" gennem puljen SMV:Grøn. Her kan en af erhvervshusets forretningsudviklere hjælpe dig med gratis sparring, og sammen finder I ud af muligheder og krav fra branchen, og hvordan du skal gribe ansøgningsprocessen an.
Ifølge Helle Hillers er det ikke længere kun lovmæssige krav og EU direktiver, der styrer; bæredygtighed er blevet en selvfølgelighed. Selvfølgelig skal forbrug og ressourcer optimeres, værdikæden vurderes, affaldet sorteres, og selvfølgelig skal du i gang med at kortlægge dit CO2-aftryk. Flere og flere kunder stiller øget krav til de virksomheder, som de handler med. Værdimæssigt og socialt gælder dette også i stigende grad ved ansættelser af nye, unge medarbejdere, der har krav og forventninger til deres arbejdsplads. Helle uddyber, at det ikke er ualmindeligt, at yngre jobkandidater bringer spørgsmål om virksomhedens værdisæt inden for ESG op til en jobsamtale.
“Den bæredygtige udvikling er en megatrend, der er kommet for at blive. Det betyder, at hvis virksomheden ikke stiger på toget og kommer med på denne rejse, så kan det blive en udfordring fremadrettet. Det er ikke bare nice-to-have, men et must! Virksomheder, som ikke udvikler og omstiller sig, eksisterer måske ikke om 5-10 år, fordi både kunder og ansatte vælger dem fra.”
Derfor, pointerer Helle, er det en god prioritering af din tid at tage aktivt stilling. Tag fat i Erhvervshuset og få hjælp til et bæredygtighedstjek (book et tjek her) og til at udvælge og prioritere de første 2-3 fokusområder hen imod en langsigtet plan. Uanset om planen fremadrettet er et komplet CO2-regnskab, miljømærkning/certificering eller ESG-rapport.
Indhold er hentet
Helle Hillers er som forretningsudvikler hos Erhvervshus Sjælland i daglig kontakt med SMV’er inden for alle brancher. Hun ved derfor, hvilken udfordring det kan være at finde tiden og at komme i gang med omstillingsprocessen.
Indhold er hentet
Prioritér hvilke områder, der er væsentlige at skrue på, og find de rapporteringsværktøjer, der passer til lige præcis din virksomhed. Sæt dig klare mål for, hvordan du strategisk vil bruge de tiltag, du tager i den bæredygtige omstilling. Tænk ESG ind i din kerneforretning. Din indsats bliver til fastholdelse og tiltrækning af nye kunder og dermed fremtidssikring.
Indhold er hentet
Reglerne for bæredygtig omstilling ændrer sig hele tiden, og de er forskellige fra branche til branche. Et godt råd er derfor, at du er opdateret på reglerne inden for din specifikke branche. Det kan du gøre ved at abonnere på f.eks. et branche-nyhedsbrev eller -magasin eller ved at deltage i din brancheforenings arrangementer.
Indhold er hentet
Kortlæg de tiltag, I måske allerede er i gang med. F.eks.:
Start så i det små med nye tiltag der, hvor det har den største effekt - Alt tæller med i det store regnskab. Det kan fx være:
Spørg endvidere jeres tre største kunder, hvilke krav de vil stille til jer fremadrettet; er det f.eks. et CO2-regnskab, miljømærkning/certificering, ESG-rapport eller andet, som kan hjælpe jer med at gå i den rigtige retning både på den korte og den lange bane.
Indhold er hentet
Ingen virksomhed skal overskue det hele selv, og der er heldigvis hjælp at hente til at komme i gang eller videre med processen. Det er muligt at søge økonomisk hjælp til rådgivning og investering gennem SMV:Grøn. Handler det om viden og uddannelse, så er SMV:Grønne kompetencer en oplagt mulighed for at opkvalificere både ledelsen, medarbejdere og evt. bestyrelsen. Helle er klar til at hjælpe dig med din ansøgning.
Indhold er hentet
Det er ofte ikke muligt selv at påtage sig al ansvaret for det administrative arbejde, der følger med bæredygtige og grønne initiativer, da det sjældent er muligt at pålægge mere arbejde på allerede fuldt beskæftigede medarbejdere. Derfor kan det være en god ide at benytte sig af en vækstpilot, som er tilknyttet virksomheden i seks måneder med økonomisk tilskud. Se mere om SMV:Vækstpilot her.
Støttet af: