Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

EU hjælper Region Sjællands grønne forretningsudvikling på vej

Gennem projektet Green Change Zealand er EU med til at sikre udvikling af grønne teknologier og virksomheder i Region Sjælland. For virksomhederne AquaGreen i Roskilde og Dansk Tang i Nykøbing Sjælland er projektet en stor del af deres vej til succes.

Indhold er hentet

De fleste små og mellemstore virksomheder er etableret på gode ideer og drømmen om at forandre og skabe noget nyt, men ofte kan vejen til succes være lang og besværlig.

Det gælder ikke mindst for de to sjællandske virksomheder AquaGreen og Dansk Tang. De har ikke bare en mission om at skabe en god forretning, men også om at forandre verden til det bedre ved at udfordre de eksisterende rammer. Det gælder både de kulturelle rammer og de lovgivningsmæssige rammer.

Grøn omstilling fra regionens iværksættere

Begge virksomheder arbejder med grønne 'teknologier' og har over de sidste to år været med i EU-projektet Green Change Zealand, der har hjulpet virksomhederne med deres forretningsudvikling og deres forudsætninger for vækst.

AquaGreen har udviklet en pyrolyseteknologi, der kan omdanne slam fra spildevand til en komprimeret og hygiejniseret gødning – en såkaldt ’biochar’, der bedst kan beskrives som forkullet slam. Den kan sikre, at den kritiske fosfor kommer ud på markerne, samtidig med at landbrugets udledning af CO2 reduceres med i omegnen 50 pct. Teknologien kan også reducere udvaskning af skadelige stoffer fra det gængse spildevandsslam, der i dag køres ud på markerne - herunder PFAS.

Dansk Tang beskæftiger sig med dyrkning af tang som spise, men også med ålegræs som erstatning for den bobleplast, som i dag bruges som pakkefyld i det store pakkemarked, der er eksploderet med internethandlen.

Ligesom AquaGreen kan Dansk Tang bidrage væsentligt til at løse udfordringen med udledning af CO2: Tang binder CO2, men tang renser også havene ved at spise de næringsstoffer, der udledes. Ålegræsset erstatter et plastprodukt.

Far og søn, Claus Marcussen og Simon Weber Marcussen arbejder for at skabe en forandring for tang i det danske køkken og i de kystnære områder. Dyrker og spiser vi mere tang, kan vi løse en del af CO2-probelemet. Det er blandt andet derfor Dansk Tang er med i Green Change Zealand.

Indhold er hentet

det kan gøre det ekstra svært, at de befinder sig indenfor helt nye – eller glemte – områder, som lovgivningen ikke tager højde for

Får hjælp til at udfordre det etablerede

Virksomhederne udfordrer begge det etablerede. AquaGreen udfordrer den måde, man i dag håndterer det næringsholdige, men forurenende, ildelugtende og CO2-afgassende spildevandsslam og den måde det i dag køres ud på markerne som gødning.

Dansk Tang udfordrer fordomme om tang som spise, og hvad man må og skal bruge vores kystnære farvande til.

”Begge virksomheder udfordrer både kulturelt og lovgivningsmæssigt. Og det kan gøre det ekstra svært, at de befinder sig indenfor helt nye – eller glemte – områder, som lovgivningen ikke tager højde for. Derfor kræver det en kæmpe indsats af nye små virksomheder som AquaGreen og Dansk Tang at komme på markedet med deres teknologier. Det er blandt andet det, Green Change Zealand har været med til at understøtte,” fortæller Julie Tribler Bach, der er projektleder for Green Change Zealand.

AquaGreen står bag det pyrolyseanlæg, som Odsherred Forsyning bruger til at fjerne skadelige stoffer fra spildevandsslam og omdanne det til en jordforbedrende fosforholdig biokul.

Indhold er hentet

20 grønne virksomheder deltager i EU-finansieret projekt

I alt deltager 20 meget forskellige grønne sjællandske virksomheder i Green Change Zealand. Projektet, der er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, løber til udgangen af marts 2023 og giver frem til da hver af de deltagende virksomheder et skræddersyet forløb, der tager højde for den enkelte virksomheds behov og lige netop det, de efterspørger sparring på. Forløbene munder ud i en grøn forretnings- og udviklingsplan – ligesom virksomhederne helt ekstraordinært har mulighed for at få tilskud på op til 350.000 kr. til at investere i udstyr, der er nødvendigt for deres udvikling.

”Green Change Zealand tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov, og hvad virksomhederne efterspørger sparring på. Derfor er virksomhederne glade for at deltage i projektet. Når Green Change Zealand på den korte bane kan hjælpe virksomhederne med tilskud til maskiner og udstyr, kan virksomhederne udvikle sig og deres grønne produkt eller løsning nu og her," siger Julie Tribler Bach og tilføjer:

"Samtidig bidrager Green Change Zealands stærke projektpartnerskab til at åbne nogle døre for virksomhederne til nye samarbejdsrelationer og cirkulære samarbejder om udnyttelse af reststrømme eller restmaterialer. Derfor kan virksomhedernes grønne produkter eller løsninger komme i spil på nye måder, løse klima- eller miljømæssige udfordringer og bidrage til, at energi-, ressource- og CO2-forbruget reduceres."   

Ifølge Christian Wieth fra AquaGreen har der for virksomheden været god hjælp at hente i Green Change Zealand, der har bidraget til at fjerne ikke mindst lovgivningsmæssige barrierer.

Indhold er hentet

Der er masser af barrierer, som man skal overkomme, så det er supervigtigt, at både EU og Danmark er med til at fjerne nogle af de barrierer og hjælpe vækstlaget af små og mellemstore virksomheder, som ikke har de ressourcer, en stor etableret spiller har,

Virksomheder vil bidrage til grøn udvikling

Christian Wieth, der er CMO i AquaGreen, er begejstret for at være med i projektet. Ikke mindst glæder han sig over, at EU via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrager til ikke bare den regionale erhvervsudvikling men også den globale klimateknologiske udvikling.

”Vi er en mindre, men hurtigt voksende virksomhed, og vi har haft stor gavn af at være med i Green Change Zealand. Gennem projektet arbejder vi med at få styr på hvilke afsætningsmuligheder, vi har for den ’biochar’, som kommer ud af vores kunders produktion i sidste ende. Men vi har også fået sparring omkring de lovgivningsmæssige aspekter. Altså hvad der har kunnet og ikke kunnet lade sig gøre – og hvad vi har måttet arbejde for at få ændret. Det kan være lidt tungt arbejde for en mindre virksomhed som vores, men det hjælper os meget, at vi kan trække på de ressourcer, som projektet har,” siger Christian Wieth.

Han mener, at det er vigtigt, at det ikke kun er lokalt, men i hele EU, at der arbejdes på at fjerne barrierer for grøn udvikling:

”At EU har valgt at støtte det, er positivt, for vi er da i Europa og Danmark om nogen med til at støtte den grønne omstilling. Samtidig er det nødvendigt for os som små cleantech-virksomheder, at der er hjælp til, at man kan bringe ny teknologi på markedet. Der er masser af barrierer, som man skal overkomme, så det er supervigtigt, at både EU og Danmark er med til at fjerne nogle af de barrierer og hjælpe vækstlaget af små og mellemstore virksomheder, som ikke har de ressourcer, en stor etableret spiller har,” siger Christian Wieth.

Med hjælp fra Green Change Zealand har Dansk Tang fået Kystdirektoratet til at give tilladelser af længere varighed, hvilket har gjort det mere rentabelt at drive tangfarme, der består af liner, der er podet med tangplanter.

Indhold er hentet

gennem Green Change Zealand og projektets netværk har vi fået hjælp til at ændre på rammerne, så tilladelserne nu gælder en 10-årig periode. Dermed bliver det rentabelt

En god partner for virksomhederne – og klimaet!

Også hos Dansk Tang er opfattelsen, at Green Change Zealand er med til at skabe en positiv forandring for både virksomhed, region og det globale klima.

Virksomheden opsamler ålegræs to steder på Sjælland, driver en tangfarm ved Rørvig og høster også tang vidt forskellige steder i Odsherred. Alt deres tang sælges videre til de fremmeste restauranter i landet – og de kunne sagtens sælge mere. Derfor er ambitionen også at udvikle deres egen podningsteknologi, investere i maskiner og opskalere produktionen af tang.

”Før var det ikke rentabelt at etablere tangfarme langs de danske kyster, fordi Kystdirektoratet kun udstedte fem-årige tilladelser, og tangen først er klar til høst fra dets tredje leveår. Men gennem Green Change Zealand og projektets netværk har vi fået hjælp til at ændre på rammerne, så tilladelserne nu gælder en 10-årig periode. Dermed bliver det rentabelt,” konstaterer Claus Marcussen, der er direktør i Dansk Tang.

”Nu skal vi i gang med at opskalere – og det kommer til at få positive effekter på klima og vandmiljø, men også i form af arbejdspladser - både i virksomheden og hos de fiskere, som vi gerne vil have til at forpagte og høste tanglinerne, når de er ude at fiske alligevel,” siger Claus Marcussen.

Nu skal vi i gang med at opskalere – og det kommer til at få positive effekter på klima og vandmiljø

Indhold er hentet

EU-midler sikrer regional grøn udvikling

Claus Marcussen er meget begejstret for, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at få støtte til deres grønne forretningsudvikling.

”Jeg synes, at det er fantastisk, at EU giver støtte til et projekt som Green Change Zealand. Vi har de forskningsmæssige resultater og fakta, der understøtter, at det, vi gør, er rigtigt, og at vi kan bruge tang i den grønne omstilling. Men vi er meget små og oppe mod etablerede kulturer og kræfter, når vi skal slå igennem. Derfor giver det rigtig meget mening, at EU giver penge til et sådant projekt, der understøtter os mindre virksomheder, der på forskellig vis og på flere plan arbejder med klima og den grønne omstilling,” siger han.

AquaGreens Christian Wieth er enig. For ham at se giver det udvikling til gavn for alle.

”Det siger sig selv, at det giver regional udvikling. Den støtte EU er med til at give gennem Green Change Zealand og Erhvervshus Sjælland, er afgørende for os og kan være medvirkende til, at vi får succes,” siger han og understreger det er med at beskrive udviklingen i hans egen virksomhed.

”I AquaGreen er vi gået fra fem til 30 medarbejdere indenfor de sidste to år – og den udvikling kommer til at fortsætte. Vi skaber – og i takt med at teknologien kommer ud, kommer vi til at skabe flere – arbejdspladser. Og ikke kun i regionen, men hos underleverandører i hele landet. Derudover kommer vores teknologi i de kommende år ud til en lang række forsyningsselskaber - forhåbentlig over hele verden. Der kommer den til at bidrage til væsentlige CO2-reduktioner og forbedret miljø, og sikrer at fosforen re-cirkuleres til landbruget” siger Christian Wieth.

Indhold er hentet

Fakta om Green Change Zealand

20 sjællandske virksomheder med løsninger, der kan bidrage til at skabe bæredygtig omstilling, deltager frem til udgangen af marts 2023 i Green Change Zealand. Projektets hensigt er, at deltagervirksomhederne får skabt de rette forudsætninger for at skabe succes og en bæredygtig udvikling.

Virksomhederne får derfor sparring til, hvordan de optimerer, skalerer og styrker deres grønne forretningsmodel, samt sparring til ressource- og energireduktion i egen virksomhed eller i værdikæden.

Det er også i særlige tilfælde muligt at få tilskud til indkøb af udstyr for op til 350.000 kr.

Bag projektet står et stærkt regionalt partnerskab bestående af Erhvervshus Sjælland, DTU, Kalundborg Symbiosen Copenhagen Capacity, Connect Køge, Slagelse Erhvervscenter, RessourceCity og Sorø Erhverv.

Green Change Zealand er finansieret af EU’s Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.    

Fakta om EU’s Regionalfond

I perioden 2014-2020 investerede EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skulle skabe vækst og beskæftigelse i hele landet.
Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 var målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark. 

Derfor medfinansierede EU's Regionalfond projekter, der skal:

  • Styrke virksomhedernes innovationsevne
  • Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
  • Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive
  • Understøtte bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med byer over 30.000 indbyggere

Støttet af: