Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Fire gode råd til dit grønne nytårsforsæt

Grønt er blevet ’det nye sort’ – også i virksomhedernes verden. Og heldigvis er det nemmere end nogensinde at skabe konkrete lavpraktiske forbedringer og dyrke sine grønne ambitioner. Her får du fire gode råd til at blive mere grøn.

Indhold er hentet

Har du et nytårsforsæt om at skabe en grønnere virksomhed? Så er du ikke alene, for mange virksomheder tænker lige nu i grønnere produktion. Det betyder helt konkret lavere energiforbrug, affaldssortering, mere bæredygtige materialer og mange andre mindre forbedringer, fortæller forretningsudvikler Hellle Hillers fra Erhvervshus Sjælland.

Hun giver her sine fire bedste råd til virksomheder, der vil bruge det nye år på at blive mere grønne og bæredygtige.

Indhold er hentet

Tænk stort - men start småt og konkret!

”Som altid er det bedst at tænke stort men starte småt! Stil dig selv det spørgsmål: Hvor er min virksomhed om 5 år, hvis jeg ikke kommer i gang med grøn omstilling og bæredygtighed. Men pas på - sæt konkrete mål i stedet for luftige floskler,” advarer Hellle Hillers​.

Hun peger på energiforbrug og affaldssortering som gode steder at begynde den grønne rejse. Her kan de fleste virksomheder skabe resultater med en relativt enkel indsats, og når de resultater er kommet i hus, kan virksomheden gå videre til mere specialiserede tiltag.

Indhold er hentet

Er dit nytårsforsæt at blive grønnere? Her er Hellle Hillers' fire gode råd:

  • Tænk stort – gerne flere år ud i fremtiden – men start småt
  • Pluk de lavt hængende frugter først: Fokusér på affald og energi
  • Dokumenter dine fremskridt for kunder, leverandører og medarbejdere
  • Brug Erhvervshus Sjælland som sparringspartner og få tilskud

Læs om vores sparring  

Indhold er hentet

Regn med, at den grønne dagsorden er kommet for at blive og vid at grøn omstilling ikke er et kortsigtet projekt. Det er en omlægning af dagligdagen, som alle må forholde sig til

Dokumentér din virksomheds fremskridt!

Dokumentér de konkrete tiltag, du gennemfører. Det er vigtigt for at forebygge enhver mistanke om såkaldt ’greenwashing’ – dvs. tiltag der ser grønne ud men reelt ikke er nogen forbedring.

”Hav styr på dokumentation og undersøg certificeringer, der er relevante. Sig hvad du gør, og gør hvad du siger, så undgår du greenwashing og skaber troværdighed.”

Sådan lyder rådet fra Hellle Hillers, som igennem mange år har hjulpet SMV’er, der ville arbejde med bæredygtighed. 

Få styr på dit klimaaftryk

Hvor bæredygtig er min virksomhed lige nu? Det kan de færreste virksomheder svare på, men med et enkelt og effektivt værktøj er det lettere end nogensinde. 

”Du kan selv måle dit klimaaftryk med den nye CO2-beregner fra Erhvervsstyrelsen: ’Klimakompasset’. Resultatet kan være udgangspunkt for arbejdet med din grønne profil, som kan gavne både din forretning, medarbejdertilfredshed og støtter i dialogen med kunder,” siger Hellle Hillers.

Gå til KlimakompassetÅbner link i ny fane

Hun peger på, at arbejdet med at styrke den grønne profil ikke kun gavner klimaet og miljøet. Ofte gavner det både forretningen, medarbejdertilfredsheden og virksomhedens dialog med kunderne.

Indhold er hentet

Sådan får du sparring på dine grønne ideer

Måske vil du lancere et nyt grønt produkt eller en grøn ydelse? Eller måske vil du producere de samme ting som nu men med mindre miljø- og klimabelastning? Grøn omstilling er et vidt begreb, men mulighederne for sparring gennem fx Erhvervshus Sjælland har til gengæld aldrig været bedre.

”Regn med, at den grønne dagsorden er kommet for at blive og vid at grøn omstilling ikke er et kortsigtet projekt. Det er en omlægning af dagligdagen, som alle må forholde sig til," siger Hellle Hillers og fortsætter:

"Alle arbejdspladser og virksomheder skal være 'grønne og bæredygtige' med tiden - det bliver den nye ‘basisstandard’, når man driver virksomhed. Men der er gode muligheder for at få hjælp i Erhvervshuset. Faktisk har mulighederne aldrig været bedre." 

Vil du også have sparring om bæredygtige tiltag?

Støttet af:

Indhold er hentet