Event
Mærkeordninger der giver mening (for turisme-virksomheder)
“Vi er her for at gøre mærkeordninger overskueligt – ikke mere komplekst". Vil du i gang med bæredygtighedscertificering – men er du i tvivl om mærkevalg, krav og dokumentation?
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Der er stor grund til optimisme omkring den sjællandske økonomi og vækst. Det viser jobtallene for 2. kvartal i år.
Indhold er hentet
I Region Sjælland er antallet af arbejdspladser steget med 1.652 i forhold til samme kvartal sidste år. Det er en samlet stigning på 0,7 procent.
- Det er virkelig positivt, at det fortsat går den rigtige vej. Det vidner om en stærk økonomi og tro på tingene ude hos virksomhederne i Region Sjælland, konstaterer Line Fossing Riel, der er direktør i Erhvervshus Sjælland.
Faktisk kan armene godt komme endnu højere op over hovedet, for tallene er bedre, end de ser ud.
- Tallene er stadig væsentligt påvirkede slagteri-lukningen i Ringsted sidste år. Hvis vi holder de tal ude af det samlede tal, så er den generelle jobvækst faktisk 1.200 højere, fastslår direktøren.
Dykker man ned i tallene, er det blandt andet bygge- og anlægsbranchen, videnservice samt hotel og restaurationsbranchen, der er gået mest frem fra 2. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025.
- Tallene understreger også den fornemmelse, vi har, når vores forretningsudviklere besøger og samarbejder med regionens virksomheder. Der er godt gang i hjulene, fortæller Line Fossing Riel.
Rent geografisk er der også positive tendenser i de fleste af kommunerne i Region Sjælland, hvor specielt Køge, Kalundborg og Holbæk markerer sig med fine plusser på henholdsvis 871, 696 og 452, mens Lolland også byder ind med 441 nye arbejdspladser.
- Det betyder virkelig meget, at de positive jobtal er spredt ud over en række kommuner. Det giver en tro på økonomisk stabilitet og et stærkt fundament for fortsat vækst i vores region, slutter Line Fossing Riel.