Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Fra øl til oplevelser: Bryghus på ny kurs med målrettet strategi
Herslev Bryghus fik hjælp til at tøjle ambitionerne og skabe fokus gennem et strategisk rådgivningsforløb under Erhvervshus Sjællands SMV-Strategi.
COVID-19 tvang Herslev Bryghus og og Tore Jørgensen til at skifte målgruppe fra udelukkende at have serviceret B2B-segmentet til at have et stort fokus på forbrugersegmentet. Ikke mindst i form af oplevelser og events.
Indhold er hentet
Som lille virksomhed bruger du meget energi på drift, og du kommer nemt til at gå rundt i dine egne cirkler. Jeg fik hjælp til at flytte fokus og komme ud af den cirkel.
Herslev Bryghus fik hjælp til at tøjle ambitionerne og skabe fokus gennem et strategisk rådgivningsforløb under Erhvervshus Sjællands SMV-Strategi.
Før COVID-19 gjorde sin entré, kom 60 procent af Herslev Bryghus’ omsætning fra barer og restauranter. Restriktionerne blev starten på en ny retning for gårdbryggeriet, der indtil for et par år siden hovedsaligt havde beskæftiget sig med B2B-segmentet.
”Det var afgørende, at vi kunne omstille os. Vi fik kæmpe opbakning af privatkunderne, som hentede øl på gården, og det bidrog til, at vi kom sikkert gennem krisen. Fra at vi stod til at miste en masse kunder fra restaurationsbranchen, fik vi en helt ny kontakt til forbrugerne. Det blev især en styrke, da vi kunne åbne op for vores oplevelsesøkonomiske aktiviteter,” forklarer indehaver af Herslev Bryghus, Tore Jørgensen.
Oplevelsesøkonomien var en central årsag til, at Herslev Bryghus valgte at indgå i et tilskudsforløb gennem Erhvervshus Sjællands SMV-Strategi. Gennem et individuelt rådgivningsforløb med fokus på strategiudvikling og implementering fik bryghuset integreret oplevelsesøkonomien i sin strategi og skabt fokus.
”Som lille virksomhed bruger du meget energi på drift, og du kommer nemt til at gå rundt i dine egne cirkler. Jeg fik hjælp til at flytte fokus og komme ud af den cirkel. Hjælp til at se nye udviklingsmuligheder og give virksomheden et strategisk løft.”
Fra mark til øl og tilbage igen
Hvorfor bringe oplevelsesøkonomien ind i ølbrygningen, kunne man fristes til at spørge. Tore Jørgensen er landmand og har altid interesseret sig for det cirkulære landbrug. Således spirede interessen for at forarbejde det korn, han dyrkede.
Gårdbryggeriets ’circle of life’ starter med bygkornet, der forarbejdes og bliver til øl. Mask, der er et restprodukt fra ølproduktionen, bruges til at fodre kvæget på markerne, og efter en tur gennem fordøjelsessystemet er denne mask forvandlet til gødning, som indgår i dyrkningen af næste års kornproduktion.
”Vi vil gerne bidrage til at give folk en bedre forståelse for, hvordan det hele hænger sammen. Samtidig oplever vi en stor interesse for at nyde en øl og smage de lokale råvarer i et miljø, hvor du kan dufte frugttræerne, møde køerne på marken og lære om øllets livscyklus,” siger han.
Herslev Bryghus har forskellige eventtilbud til både virksomheder og private. Det er både den månedlige fællesspisning og private events, hvor man i grupper kan nyde øl, smage de lokale råvarer og lære om øllets livscyklus,
Indhold er hentet
Gennem det strategiske udviklingsforløb hjalp forretningsudviklerne mig til at se det hele fra oven.
Hjælp til at træffe valg og fravalg
De oplevelsesøkonomiske aktiviteter udspiller sig bl.a. i form af proviant til vandreture, ølsmagning, rundvisning og et besøg i caféen. Tore Jørgensen har endnu større ambitioner, men den store udfordring er at undgå, at ambitionerne løber løbsk.
”Vi er en innovativ virksomhed med et stort ønske om at udvikle os i en oplevelsesøkonomisk retning, men vi skal også være realistiske. Vi sælger jo først og fremmest øl. Det vi laver, skal derfor også understøtte vores primære forretning,” siger han og tilføjer:
”Gennem det strategiske udviklingsforløb hjalp forretningsudviklerne mig til at se det hele fra oven. En del af rådgivningen gik ud på at træffe valg og fravalg med henblik på en mere fokuseret udvikling. I stedet for at gøre det hele på én gang, arbejder vi mere målrettet, og det har virkelig været med til at skærpe vores profil.”
Strategiforløbet har også tvunget Tore Jørgensen til at anskue sin virksomhed fra nye vinkler.
”I sådan et strategiforløb placeres virksomheden i en ramme, og det kan føles som en spændetrøje. Fordelen er, at du er tvunget til at fokusere og strukturere dine tanker, og bagefter ser du tingene med nye øjne.”
En demokratisk og bæredygtig filosofi
Snart har bryghuset fordoblet produktionen over en treårig periode, og Tore Jørgensen forudser en vækst på 50 procent eller mere i løbet af de næste fem år. En del af den vækst skal findes i de oplevelsesøkonomiske aktiviteter. Hertil har Herslev Bryghus netop fået finansiering til udviklingen af et nyt og bedre spise- og oplevelsessted gennem COOP Crowdfunding.
”Crowdfunding er en demokratisk finansieringsform, der går godt i tråd med vores filosofi. Jeg kan godt lide tanken om, at folk med små bidrag giver støtte til en fødevareproduktion, de tror på.”
For Tore Jørgensen er det afgørende, at den demokratiske og bæredygtige tanke går igen i alt. Som led i den holistiske filosofi har Herslev Bryghus således også et samarbejde med et lokalt bosted.
”Den økologiske tanke handler ikke kun om, at vi ikke sprøjter og bruger kunstgødning. Den handler også om, at vi deltager aktivt i vores omverden, fx ved at give udsatte mennesker en plads i samfundet. Når vi involverer lokalområdet, giver lokalområdet også noget igen,” siger han og slutter:
”Udfordringerne med COVID-19 såvel som strategiforløbene har sat mange tanker i gang. I den proces er jeg blevet helt klar over, at vi skal differentiere os ved at stå fast på, hvem vi er. Både i forhold til tanke og produkt. Jo mere vi dyrker det, vi er bedst til – både øl og oplevelser – kommer vi til at stå rigtig stærkt som lokalt og regionalt bryggeri.”
I den proces er jeg blevet helt klar over, at vi skal differentiere os ved at stå fast på, hvem vi er.
Herslev Bryghus har syv forskellige serier af øl, der spænder vidt. Her "et par" kolde ales i forskellige varianter.
Indhold er hentet
Et økologisk gårdbryggeri
Herslev Bryghus er et økologisk gårdbryggeri med en ’circle of life’ tilgang, der sikrer, at overskudsproduktet fra produktionen genanvendes i landbruget. Foruden en bæredygtig produktion har bryghuset fokus på social bæredygtighed gennem et samarbejde med det lokale bosted Østagergaard.
Herslev Bryghus startede som mikrobryggeri af landmand Tore Jørgensen i 2004. Bryghuset uden for Roskilde omfatter både landbrug, produktion og café og beskæftiger i dag mere end 20 ansatte.
Fra et tidligere fokus på produktsalg til B2B-segmentet henvender virksomheden sig i dag også til private forbrugere, bl.a. med events som fællesspisning, øl-yoga og oktoberfest. Det er også muligt at afholde private events.
Tre spørgsmål som hjælper med at flyttes fokus fra driftsudfordringer til udviklingspotentiale.
Læs hele artiklen
22. dec. 2022
Virksomhedsprogrammet forlænges og udvides med nye muligheder for virksomhederne
Tusinder af virksomheder har allerede fået hjælp til grøn omstilling og digitalisering i Virksomhedsprogrammet, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsatte sidste år. Nu får yderligere 2.650 virksomheder muligheden for at få tilskud til rådgivning, investeringer og kompetenceudvikling inden for grøn omstilling, digitalisering, professionalisering og eksport.
Læs artiklen her
Nytårshilsen: "Alt tyder på, at 2023 bliver et utrolig interessant år!"
"Vilkårene for virksomheder her i region Sjælland har været kraftigt under forandring i 2022. Og jeg tror også, at 2023 vil blive et år, hvor virksomhederne skal forberede sig på store omvæltninger!" Nytårshilsen af Mads Váczy Kragh, direktør for Erhvervshus Sjælland.
2023 står for døren. Ifølge Erhvervshus Sjællands direktør bliver det et usædvanligt interessant år.
Ejerleder: Hvad sker der, hvis du ikke møder ind i morgen?
Den bedste måde at sikre dig selv og din fremtid er at gøre din virksomhed uafhængig af dig som ejerleder. Forretningsudvikler Carsten Holløse giver dig herunder gode råd til netop det.
Læs artiklen her
En bestyrelse skal flytte Mesterflyts organisation
Når ordresiden vokser, skal organisationen kunne følge med. En nyetableret bestyrelse skal i de kommende år hjælpe Holbæk-flytteforretningen Mesterflyt med at skabe de rigtige rammer for den voksende organisation.
En bestyrelse skal flytte Mesterflyts organisation
Fremtidsforsker: I 2023 skal du droppe ”mere” og fokusere på ”bedre”
Hvilke trends kan påvirke din virksomhed i 2023? Det er et godt spørgsmål, som vi har fået svar på hos fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: Du skal gå fra "mere" til "bedre".
Fremtidsforsker: I 2023 skal du droppe ”mere” og fokusere på ”bedre”
Sådan kommer du i gang med at arbejde strategisk i din virksomhed
En strategi er tryghedsskabende. Både for dine ansatte, partnere, investorer, kunder og dig selv. Den gør det tydeligt for alle, hvilken vej du vil gå, og den giver dig konkrete skridt, du kan tage i den retning. Desværre oplever forretningsudvikler Vigga Svensson, at mange SMV’er har en vis grad af berøringsangst omkring netop strategi. Det er ifølge hende et luftkastel, som skal sprænges.
Sådan kommer du i gang med at arbejde strategisk i din virksomhed
Tre dage med strategi fordobler omsætningen
Der var alt for travlt med at pakke ordrer på lageret, så det kunne ikke komme på tale at bruge tre dage på skolebænken, da Erhverv Lejre tilbød ejeren af virksomheden Curved en plads på Raketvækst. Heldigvis skiftede hun mening.
Læs hele casen
Henok Montage optimerede lovpligtigt reol-eftersyn – Det gav bedre kundeservice og øget omsætning
Steffan Kopp havde længe gået med en idé om at optimere det årlige, lovpligtige reol-eftersyn. Årene gik, men idéen forblev en idé. Indtil en kold januardag, hvor en samtale under et netværksmøde skulle få større betydning, end han havde forestillet sig.
Læs casen om Henok
Nu fanger Pricia fra Karlslunde medicinalkunder i USA
Støtte fra Erhvervshus Sjælland og SMV:Eksport har gjort det muligt for den danske virksomhed Pricia at blive synlig for ønskekunder i den amerikanske medicinalbranche
Artikel om virksomheden Pricia som har fået sparring go tilskud til eksport af Erhvervshus Sjælland
"Jeg fik tilskud til at styrke min virksomhed"
Hvad kan et tilskud gennem Erhvervshus Sjælland gøre for din virksomhed? 453 af regionens virksomheder har allerede gjort deres virksomheder mere konkurrencedygtig ved hjælp af tilskud sidste år - Er du en af dem? Hvis ikke, kan du nå det endnu!