BSR Go-abroad
The BSR Go-abroad programme supports micro SMEs with internationalisation in the Baltic Sea Region. This includes anything from initial regional market expansion, transfer of knowledge as well as securing strong local value chains.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
De tyske virksomheder søger lige nu at sikre deres forsyningskæder og kigger i stigende grad mod nabolandene for at finde nye leverandører. Danske virksomheder bør slå til nu, inden andre byder sig til.
Indhold er hentet
Af Michelle Jeppesen og Steffen Leth Møller
De seneste års usikkerhed om internationale handelsaftaler, turbulensen i fragtruter og i den internationale politik – og ikke mindst coronapandemiens konsekvenser, har fået de tyske indkøbschefer til at kigge efter mere sikre og pålidelige leverandører: Uroen i forsyningskæderne skal til livs!
Det er udmeldingen fra de tyske organisationer, som er projektpartnere med Erhvervshus Sjælland i Interreg-projektet German-Danish Innovation.
En fejl at gøre sig afhængig af få leverandørlande
Den politiske og industrielle magt i Tyskland er blevet pinligt bevidst om, at man har gjort sig for afhængig af oversøiske leverandører og turbulente markedsforhold. Der mangler varer på hylderne i mange lande, men i Tyskland er det selvforståelsen som verdensmester i eksport, som er på spil. Tyskerne ser det som en katastrofe for deres industris troværdighed, at lagrene er tomme og kunderne må vente.
Derfor er de tyske indkøbschefer i fuld gang med at omstille deres forsyningskæder og hjemtage produktion. Det viser en opgørelse fra det tyske industri- og handelskammer.
to tredjedele af de tyske indkøbschefer er på udkig efter nye leverandører. Af disse ønsker 47 pct. at udskifte deres eksisterende leverandører eller tilføje nye, bl.a. med henblik på risikospredning. 12 pct. angiver også, at de ønsker at omlægge til leverandører, som er tættere på Tyskland.
To tredjedele kigger efter nye leverandører
Af opgørelsen fremgår det, at 41 pct. af indkøbscheferne i fremtiden vil øge lagerbeholdningen markant for at sikre leveringssikkerheden overfor kunderne, mens 11 pct. vil hjemtage produktionen til virksomheden og dermed opbygge eller øge produktionskapacitet.
Mere interessant er det dog, at hele to tredjedele af de tyske indkøbschefer er på udkig efter nye leverandører. Af disse ønsker 47 pct. at udskifte deres eksisterende leverandører eller tilføje nye, bl.a. med henblik på risikospredning. 12 pct. angiver også, at de ønsker at omlægge til leverandører, som er tættere på Tyskland. 22 pct. vil omlægge deres indkøbsstruktur og i højere grad fordele primærleverandører mellem flere lande.
Danske virksomheder har gode kort på hånden
Samtidig er der et sammenfald mellem den tyske interesse og de danske styrkepositioner, der giver danske virksomheder gode kort på hånden overfor de tyske indkøbschefer.
I Danmark er vi verdensmestre i digitalisering, et område hvor Tyskland hidtil har haltet langt bagefter, men nu har sat enorme ressourcer af til at indhente i alle områder af samfund og industri.
Fødevaresikkerhed er et andet område og er noget af det første, som bliver fremhævet om Danmark, når vi taler med tyske rådgivere indenfor fødevareområdet. Danske fødevarer og landbrugsprodukter har det højeste niveau af sikkerhed, hvilket fire ud af fem indkøbere betegner som en afgørende parameter i valget af en leverandør.
Den nye regeringsaftale betyder, at der skal investeres yderligere 860 milliarder euro i grøn omstilling frem mod 2030 for at nå klimamålene. Selv en lille bid af denne kage vil være en stor mundfuld for dansk erhvervsliv.
Stort potentiale med den nye tyske regering
Den grønne omstilling er en tredje dansk ekspertise, som lige nu er i høj kurs i Tyskland.
Potentialet for virksomheder, der arbejder med grøn omstilling, er enormt, ikke mindst med den nye tyske ”trafiklyskoalition”, hvor De Grønne har indtaget både Økonomi- og Klimabeskyttelsesministeriet samt Miljøministeriet. Den nye regeringsaftale betyder, at der skal investeres yderligere 860 milliarder euro i grøn omstilling frem mod 2030 for at nå klimamålene. Selv en lille bid af denne kage vil være en stor mundfuld for dansk erhvervsliv.
Samtidig har man i Robert Habeck, partimedformanden for De Grønne, vicekansler og Tysklands nye klima- og erhvervsminister, en glimrende ambassadør for Danmark. Han er dansktalende, har danske svigerdøtre og har læst på Roskilde Universitet (RUC). Ministeren har tidligere fremhævet, at han forudsiger et godt samarbejde med Danmark. Vi forudsiger, at en sådan grad af dansksindethed og generel berøring med Danmark i hans ministerium også vil komme det danske erhvervsliv til gode.
Forsyningssikkerhed koster
Hvor danske virksomheder tidligere ofte blev diskvalificeret på grund af en høj omkostningsstruktur, så har de i denne nye situation en reel chance for at komme til fadet. Det kan de, fordi de har en høj grad af produktionssikkerhed og et digitaliseringsniveau, som gør dem attraktive for både industri og offentlig sektor. Tyskerne har accepteret, at forsyningssikkerhed koster.
Danske virksomheder skal altså gribe muligheden nu. De skal gøre deres forarbejde og gå til opgaven med tysk Fingerspitzgefühl kombineret med dansk handlekraft og mod til nye eksporteventyr
Danske virksomheder skal slå til nu
Vinduet i Tyskland er åbent lige nu. Men andre nærmarkeder – f.eks. Holland - har også opdaget det og har påbegyndt aggressive salgsstrategier. Danske virksomheder skal altså gribe muligheden nu. De skal gøre deres forarbejde og gå til opgaven med tysk Fingerspitzgefühl kombineret med dansk handlekraft og mod til nye eksporteventyr, men de skal ikke sidde på hænderne – de skal gøre det nu!
Støttet af: