Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Innovativ kistefabrik sætter værdier på dagsordenen

Hos Fuglebjerg Kistefabrik er der fokus på medarbejdertrivsel, bæredygtighed i alle led og ikke mindst livsglæde i de valg, vi træffer omkring vores afdøde. Hos Erhvervshus Sjælland har virksomheden fundet en uvurderlig samarbejdspartner.

Indhold er hentet

Hvordan skaber man innovation i en branche, der bygger på traditioner? Hos Fuglebjerg KistefabrikÅbner link i ny fane i Slagelse handler svaret om se de muligheder, andre ikke ser. 

Som Danmarks ældste kistefabrik og markedsleder med omkring 40 procent af markedet arbejder den familieejede virksomhed målrettet med både bæredygtighed, digitalisering og trivsel.

Gennem flere år har Erhvervshus Sjælland været en fast sparringspartner på virksomhedens udviklingsrejse, som blandt andet har handlet om strategi, grøn omstilling, dokumentation af bæredygtige løsninger, trivsel og adgang til relevante tilskudsmuligheder.

- Fuglebjerg Kistefabrik er en virksomhed, der konstant udfordrer vanetænkningen. Hanne Elsner, hendes to døtre, Caroline og Anna Sofie ser sammen med resten af teamet muligheder og er ikke bange for at afprøve nye idéer. Når de får en idé, går der sjældent lang tid, før den er testet i praksis. Det gør dem til en særligt spændende virksomhed at sparre med, siger Stine Mortensen, forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland.

Innovative kister

Et af de mest synlige resultater er virksomhedens digitale kistedesigner, hvor pårørende kan designe en personlig kiste med billeder, farver, tekster og motiver. 

- Mange ved slet ikke, hvor mange muligheder der findes. Tidligere var den hvide standardkiste det naturlige valg, og vi havde kun én personlig kiste hver 14. dag, men i dag ønsker flere en mere personlig afsked, og vi laver specialdesignede kister minimum fem gange om ugen. Med vores digitale løsning kan man selv være med til at skabe noget, der afspejler det menneske, man tager afsked med. På den måde kan man gøre den lille ekstra ting, som gør afskeden til noget særligt, siger Caroline Elsner, medejer, driftsansvarlig og tredje generation i Fuglebjerg Kistefabrik.

Det personlige design kan skabes direkte fra telefonen eller computeren med kistefabrikkens digitale platform og overføres eksempelvis til nye kister i pap og det hurtigtvoksende pavloniatræ. 

Hanne Elsner og hendes to døtre Caroline og Anna Sofie

Indhold er hentet

Hanne Elsner og hendes to døtre Caroline og Anna Sofie.

Indhold er hentet

Bæredygtige valg

Begge de nye kistetyper bidrager i øvrigt til et mere ansvarligt materialevalg og betydelige CO2-besparelser.

Generelt fylder bæredygtighed i alle dele af virksomheden – fra materialevalg og energiforbrug til dokumentation og data. Her har Erhvervshus Sjælland blandt andet hjulpet virksomheden videre med ESG-arbejde og beregninger, der dokumenterer miljøpåvirkningen fra de nye produkter.

- Vi har fået sparring på alt fra bæredygtighedsrapportering til konkrete tilskudsmuligheder og grønne investeringer. Erhvervshus Sjælland har været gode til at gøre os opmærksomme på muligheder, vi ikke selv ville have fundet frem til, og de har hjulpet os med at tage næste skridt, siger Caroline Elsner.

Hvert år hjælper Erhvervshus Sjælland mere end 2.500 virksomheder og iværksættere i Region Sjælland med sparring om vækst, udvikling og nye muligheder.

Samarbejdet har dog ikke kun handlet om innovative produkter og grøn omstilling. Med cirka 26 medarbejdere har Fuglebjerg Kistefabrik også arbejdet målrettet med trivsel, samarbejde og introduktion af nye medarbejdere.

- Vi er meget optaget af medarbejdernes trivsel, blandt andet giver vi vores små teams ansvar i deres arbejde. Det giver adspredelse i arbejdet, og mange trives og udvikler sig med at få og tage ansvar. Samtidig har vi også altid mennesker i flexjob ansat, fordi de nemt passer ind hos os. Vi kan sagtens tage de hensyn, det kræver at have folk med udfordringer – og de bidrager med meget her hos os, understreger Caroline Elsner.

- Noget af det, der imponerer mig mest, er den kultur, der er i virksomheden. Der er en stor omsorg for medarbejderne, høj anciennitet og en oprigtig interesse for at skabe en god arbejdsplads. Vi har blandt andet sparret om trivsel og samarbejde, fordi virksomheden har ambitioner om hele tiden at udvikle sig – også som arbejdsplads, siger Stine Mortensen.

Brug mulighederne

Hos Fuglebjerg Kistefabrik oplever de værdien af at have adgang til en fortrolig og uvildig sparringspartner, som kan hjælpe med at skabe overblik og pege på muligheder uden egne interesser i løsningen.

- Så jeg kan kun sige til andre virksomheder, at de roligt kan bruge de muligheder, der findes. Vi er blevet introduceret til både forløb, tilskud og udviklingsmuligheder, som vi ellers ikke ville have kendt til. Erhvervshus Sjælland har gjort det nemmere at navigere i alt det, der kan være svært at overskue i en travl hverdag, siger Caroline Elsner.

 

Indhold er hentet