Sparring
Enterprise Europe Network (EEN)
Find leverandører og samarbejdspartnere med verdens største matchmaking-netværk for virksomheder.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Forretningsudvikler Steffen Møller mener, at grænseoverskridende samarbejde er vigtig for innovation.
Steffen Møller, forretningsudvikler i erhvervshus Sjælland mener, at der er meget at hente for sjællandske virksomheder, hvis de er åbne for input udefra.
Indhold er hentet
Skrevet af Anders Spanggaard, bragt i Erhvervsavisen Sjælland 20. april 2023
De fleste virksomheder er godt klar over, at internationale samarbejder kan bidrage til øget modstandsdygtighed. Men hvis vi nu forestiller os, at man kunne have en mere struktureret tilgang til, hvordan vi kan bruge vores internationale samarbejdspartneres styrkepositioner, hvor meget mere forretning kunne vi så realistisk set skabe? Det er ikke nemt at svare på, men det er vigtigt at forsøge at undersøge i en globaliseret konkurrencesituation, hvor innovation ikke blot er et tilvalg, men en forudsætning for din virksomheds vækst.
Steffen Møller er forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland, og ifølge ham er der en god grund til, at erhvervshuset ikke har et eksportteam, men derimod et internationaliseringsteam:
Helt kort kan det siges, at internationalisering er vigtig, fordi flere hjerner tænker bedre end få. Derfor kommer man godt videre med sine udviklingsplaner, hvis man eksempelvis taler sammen med samtalepartnere i Kiel eller Lübeck
Han tilføjer, at der sker noget, når man sætter fagfolk sammen. Man kommer simpelthen hurtigere i mål med at løse sine problemer, hvis man taler med ligesindede i for eksempel Tyskland. Og det er bestemt ikke tilfældigt, at Steffen Møller peger mod syd, når han taler om mulige internationale kontakter set fra Sjælland
- Med den kommende Femern Bælt-forbindelse skal vi til at vænne os til at se mod syd. Dernede er de meget interesserede i at samarbejde med os, og jeg mener, at der kan komme meget godt ud af et samarbejde mellem dem og os.
Femern Belt Innovation er et nyt EU innovationsprojekt, som åbner til sommer og varer tre år. Her er mange betydelige vidensinstitutioner, klynger og erhvervsaktører med fra begge sider. Som virksomhed kan man hurtigt blive matchet med relevante virksomheder fra begge sider af bæltet og indgå i vigtige transnationale samarbejder og som sidegevinst få opbygget et netværk, som kan styrke ens fremadrettede robusthed.
- I Erhvervshus Sjælland har vi set hvordan man via interregionale projekter har hjulpet virksomheder med at blive mere innovative blot ved at møde ligesindede fra andre lande. Det opstår ofte værdiskabende fællesskaber og forandringer, når fagfolk fra forskellige regioner mødes og udveksler erfaringer med konkrete udfordringer. Det kan derfor ikke betones nok, at man gør klogt i at afsøge de mange attraktive forløb og puljer, som navnlig EU tilbyder via Erhvervshusene, lyder det fra Steffen Møller, som uddyber
- Hvis jeg selv havde vidst i mine tidligere lederjobs, hvor mange internationale aktiviteter jeg kunne have fået hjælp med og tilmed betalt af EU, havde jeg benyttet mig af det i stor stil. Man ved ofte ikke på forhånd hvor den næste store forretningsmulighed kommer fra, men man kan øge sit held ved at være present de rigtige steder og være tilgængelig.
Steffen Møller anfører, at man skal huske at blive mere international i en bred forstand. Det handler ikke kun om eksport. Det handler også om produktudvikling. Den banale læresætning om at to hjerner fungerer bedre end én, er i virkeligheden essensen bag al innovation, om det så er national eller transnational. Forretningsudvikleren rammer det ind med disse ord:
Hvis du er åben overfor input fra andre lande, bliver du stærkere. Hvis du er åben overfor input udefra, vil det styrke din innovation.
Støttet af: