Kom godt fra start
Kom godt fra start
Indhold er hentet
Når du starter virksomhed, er der mange nye krav, du skal forholde dig til, og små og store beslutninger du skal træffe.
Erhvervshusets forretningsudviklere er klar med gratis og uvildig sparring. De kender dine typiske udfordringer med liiidt for mange kasketter i hverdagen og hjælper dig med at sætte både en retning og et tempo, som matcher dig.
Tal med os - Gratis og fortroligt
Hvad kan du forvente af et møde med en forretningsudvikler?
Indhold er hentet
Vores forretningsudviklere har solid erfaring med at hjælpe startups godt fra start og videre på deres vækstrejse. De kender de udfordringer og muligheder, du møder som iværksætter – uanset om du netop har lanceret din idé, eller om du er klar til næste skridt i udviklingen.
Med udgangspunkt i din forretningsmodel, markedssituation og ambitioner får du sparring, der hjælper dig med at skabe retning og prioritere de rette indsatser. De gør det mere overskueligt at komme i gang – og støtter dig i at finde det rigtige fokus, så du hverken spænder ben for dig selv med for meget på én gang eller går glip af vigtige muligheder.
Samtidig kan forretningsudviklerne guide dig videre til relevante finansieringsmuligheder, rådgivere og netværk, som kan styrke din startup og hjælpe dig med at opbygge en bæredygtig og skalerbar forretning.
Indhold er hentet
Forretningsudviklerne har været gode til at skubbe os i den rigtige retning og i den rigtige rækkefølge fx med markedsafsøgning og kapital. De ting, jeg har fået sparring til, er slet ikke noget, man kan tænke sig til, når man står der med sin idé.
De vil én det bedste, og man får virkelig god sparring, der løfter én, når man har allermest behov for det.