Kom godt i gang med klimaregnskabet

I løbet af 2022 kørte Business Vordingborg i samarbejde med Femern Change Zealand en workshoprække om, hvordan man kommer i gang sit klimaregnskab.

De deltagende virksomheder gik til opgaven med stor entusiasme, selvom det også er en udfordrende opgave.

”Virksomhederne skal i gang med at lave klimaregnskaber og kunne dokumentere deres klimaaftryk og bæredygtighed i produktionen. Derfor har det været positivt at opleve den indsats og det engagement, som de deltagende virksomheder har lagt for dagen i projektet,” siger Khady Tauber Koné, projektleder Business Vordingborg og leder af workshopforløbet.

Workshopforløbet er en del af Femern Change Zealand, der i 2021 og 2022 har haft til formål at fremme erhvevsudviklingen i regionen i forhold til de muligheder Femern-forbindelsen giver erhvervslivet. Det gælder blandt andet også at gøre virksomheder i regionen klar til at leve op til de fremtidige krav om bæredygtighed indenfor drift og produktion.

Hvad ønsker vi at ændre på?

En af deltagerne i workshopforløbet er Rikke Molter, der er COO fra Knudsen Extrusion i Præstø, der med 40 ansatte fremstiller slanger, rør, fladbånd og profiler i termoplast til kunder i mere end 30 lande.

”Vi har gjort os nogle erfaringer med at lave et klimaregnskab. Der er en hel masse der skal læres og en hel masse data der skal genereres og det er vi i fuld gang med. Vi er begyndt at stille spørgsmål ved, hvad vi selv kan gøre bedre. Det vigtigste vi kan tage med herfra, er spørgsmålene om, hvad det er vi ønsker at ændre på,” siger Rikke Molter.

“Vi er begyndt at stille spørgsmål ved, hvad vi selv kan gøre bedre. Det vigtigste vi kan tage med herfra, er spørgsmålene om, hvad det er vi ønsker at ændre på.”

Klimaregnskab er ekstra vigtigt

Netop som plastvirksomhed er arbejdet med klimaregnskabet ekstra vigtigt, siger Rikke Molter.

”Vi arbejder med plast og det er en af de store klimasyndere. Vi skal sikre os, at vi står godt overfor vores kunder, så hvis de har et krav, skal vi umiddelbart kunne imødekomme dem. Generelt skal vi som virksomhed være gode til at følge med markedet og følge med i de forbedringer, der er mulighed for og implementere dem på energisiden og i forhold til affaldshåndtering og genanvendelse,” siger Rikke Molter.

På den sidste workshopdag var det Henrik Hougaard, relationschef i Miljømærkning Danmark, der gav deltagerne en grundig gennemgang af de forskellige miljø- og klimamærker, der findes i Danmark.

”Det er jo ekstremt komplekst, fordi det vedrører stort set alt det, man gør. Det vedrører, hvordan man transporterer sine varer, hvordan man producerer sine varer og hele ens værdikæde, fx hvor man får sine delkomponenter fra. Man skal som virksomhed have styr på alt, hvad man laver i forhold til at analysere, hvor har man sin største miljøudfordring,” siger Henrik Hougaard.

Fokus på klimabelastning

Lars Bang, der er indehaver af el-installatørvirksomheden Bang El i Stensved, arbejder meget fokuseret på at reducere virksomhedens klimabelastning. Blandt andet gennem brug af el-biler og affaldssortering.

”Det har været interessant og udviklende at deltage i workshopforløbet. Det har været rart at få udvidet vores horisont indenfor klimaregnskaber og CO2 udledning,” siger Lars Bang.

Netop klimaregnskabet har været en central del af projektet, og det har været lidt af en øjenåbner for alle deltagerne.

”Det overrasker mig enormt meget, hvor meget vi sviner indenfor håndværksbranchen, når vi bygger. I særdeleshed hvis vi ikke bygger ordentligt og ikke tænker os om med de materialer, vi måtte ødsle væk i perioder. Vi skal sørge for at have styr på vores stumper, således at de bliver brugt mest optimalt,” siger Lars Bang.

Klimasynder fik noget at tænke over

Virksomheden Asfaltsjakket er med egne ord en ”sort” virksomhed og klimasynder uden det store fokus på bæredygtighed og klimaregnskab. Derfor havde Benjamin Rasmussen fra Asfaltsjakket valgt at melde sig til workshoprækken for at komme i gang med at arbejde med Asfaltsjakkets klimaregnskab.

”Det har været et godt og lærerigt forløb. Der er blevet sat ord på, hvad vi kan arbejde med og det har sat mange tanker i gang i virksomheden,” siger Benjamin Rasmussen.

Først og fremmest handler det for Asfaltsjakket om at reducere energiforbruget for eksempel i alle de biler, de anvender, når de lægger asfalt ud eller når de laver fiberarbejde.

”Vi har drøftet det i virksomheden, og efter at have set tallene for vores energiforbrug til biler og vores elforbrug, skal vi i gang med at reducere forbruget. Der er meget at spare for os, og dermed reducerer vi også vores CO2 belastning,” siger Benjamin Rasmussen.

Klimakompasset som værktøj

Rikke Molter har ansvaret for klimaregnskabet hos Knudsen Extrusion, og det er et arbejde der både er vigtigt og svært.

”Selve klimakompasset er et rigtigt godt værktøj og det er absolut nemt at arbejde med. Men at få dataene til at fylde ind i klimakompasset, det er en større sag og afhængig af hvilken branche du er i, og for os har det absolut ikke været nemt,” siger Rikke Molter fra Knudsen Extrusion.

For Lars Bang er der et højere formål med at fokusere på virksomhedens klimabelastning.

”Det er gjort for miljøet og fremtidige generationers skyld. Vi opfører os ikke korrekt og det er bare at komme i gang med at komme i den rigtige retning og arbejde med et klimaregnskab,” siger Lars Bang.

Tekst: Søren Knudsen, Business Vordingborg