Indhold er hentet
Murermester: Tip fra kommunen sendte mig på Raketvækst
Erhvervsservice i sjællandsregionen arbejder tæt sammen til virksomhedernes fordel. Det har murermester Asbjørn Blume oplevet positive konsekvenser af.
Indhold er hentet
Danske virksomheder har adgang til en regulær buket af services, som kan støtte dem i deres udvikling. Der eksisterer ordninger på flere niveauer – både kommunalt, tværkommunalt og statsligt – og de arbejder alle tæt sammen, hvilket er til virksomhedernes fordel.
Det har murermester Asbjørn Bluhme oplevet. Han står i spidsen for familievirksomhederne SB Murer og Sandblæsning ApS samt søsterselskabet SB Murer ApS, der er hjemhørende i Lejre Kommune, og som samlet har lidt over 20 ansatte. Han har tillige været deltager på forløbet ”Raketvækst” hos Erhvervshus Sjælland, hvilket han er særdeles tilfreds med.
”Man får mange gode indspark på sådan et forløb, og de er meget fokuseret på, hvordan man får omsætning og resultat i vejret. Men lige så vigtigt er det, at det sætter ens tanker i gang og giver én ideer, som man kan styre efter på den lange bane. Det er meget værdifuldt. Det kunne jeg godt finde på at gentage,” siger han.
Indhold er hentet
Sparring og assistance
Murermester Asbjørn Bluhme er som så mange andre erhvervsdrivende en travl mand. Det betyder også, at kursusaktivitet ikke lige er det første, han tænker på, når han står ud af sengen om morgenen. Til al held er der andre, der gør det. I dette tilfælde kom ideen fra lokalsamfundet.
”Det var erhvervschefen fra Lejre Kommune, Nynne Friis, som fik ideen. Hun tog fat i mig og anbefalede mig at se på kursusmuligheden hos Erhvervshuset. Hun talte godt om forløbet, og det fik mig overtalt. Det har jeg ikke fortrudt,” siger han.
Nynne Friis som arbejder for Lejre Kommune har et overblik over, hvilke muligheder lokale virksomheder har for at få sparring og assistance fra andre offentlige aktører. I dette tilfælde endte det med, at en murermester fik kontakt til Erhvervshus Sjælland.
Drop janteloven
Den slags oplevelser har erhvervschef Nynne Friis jævnligt. En del af hendes job er nemlig at hjælpe virksomhederne – også med tilbud, de ikke anede eksisterede.
”Vi er opsøgende og nysgerrige på virksomhedernes behov. Vi gør alt, hvad vi kan, for at matche dem med den rette service i erhvervsfremmesystemet. I tilfældet med Asbjørn kunne vi se, at her var et uforløst potentiale – men også nogle barrierer, som skulle adresseres, for at virksomhedens udvikling ikke stagnerede. Derfor tog jeg fat i ham,” siger hun.
Så i dette tilfælde blev den lokale, kommunale erhvervsservice udslagsgivende for, at en virksomhed fik adgang til en anden offentlig aktørs ydelser, og dermed fik det boost, den havde brug for.
”Vi er her for deres skyld - både lokalt i den lokale erhvervsservice, regionalt i Erhvervshuset og nationalt i fx innovations- og vækstfondene. Virksomhederne skal droppe janteloven. De skal være lidt mere ambitiøse og stole på, at vi mener det, når vi siger, at vi gerne vil hjælpe dem. Vi er en uvildig og fortrolig sparringspartner - som oftest er fuldstændigt gratis for dem at benytte,” siger hun.
Indhold er hentet
Om SB Murer og Sandblæsning ApS
Traditionelt murerfirma. Specialiseret i sandblæsning. Påtager sig både opgaver for private, kommuner og erhvervsliv.
Er en familievirksomhed med mere end 40 år på bagen. Er i dag ledet af stifterens søn, Asbjørn Bluhme.
Hører sammen mes søsterselskabet SB Murer ApS, som gør sig i hovedentrepriser og større murerentrepriser. Sammenlagt lidt over 20 ansatte.
Indhold er hentet
Overvejer du et ejerskifte i din virksomhed? Vil du vide mere om, hvordan du kan få konkret hjælp til dit ejerskifte? Så kontakt os, vi står klar til at vejlede dig - ganske gratis.