Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
Planer om vækst i udlandet? Det skal du vide, før du går i gang
Salg af produkter i et nyt land eller oprettelse af en ny udenlandsk filial? Internationalisering har mange nuancer og giver din virksomhed et hav af muligheder. Men hvad dækker begrebet internationalisering egentlig over? Og hvad skal du være opmærksom på? Det gør forretningsudvikler Hendrik Staack dig klogere på i denne artikel.
Indhold er hentet
I takt med at verden bliver mere international og global, drømmer flere danske virksomheder også om at udvide forretningen til udlandet. Her er det vigtigt, at man sætter sig godt ind i tingene, hvis man vil lykkes, fortæller Hendrik Staack, forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland. Han pointerer, at første skridt på vejen er at forstå begrebet internationalisering, og hvilke muligheder og udfordringer det kan give netop din virksomhed.
“Internationalisering er et begreb, der dækker over en proces, hvor dine forretningsaktiviteter går ud over egne nationale grænser. Det kan for eksempel være, du vil eksportere til et nyt land, finde udenlandske leverandører, flytte produktionen til udlandet eller noget helt fjerde. Uanset, så er det en proces, der kræver omtanke. Men når man så gør sit forarbejde grundigt, så har det stort potentiale," forklarer Hendrik Staack.
Internationalisering er et begreb, der dækker over en proces, hvor dine forretningsaktiviteter går ud over egne nationale grænser
Han fortæller, at det store potentiale er meget fristende for virksomhederne at kaste sig ud i, og det kan også være den rigtige vej at gå. Men uanset ens ambitioner og drømme, så skal man gøre sig nogle overvejelser og forberede sig grundigt, inden man igangsætter aktiviteter.
"Når man går ind på et nyt marked, er tavlen visket ren. De mange erfaringer, man har fra Danmark, kan sjældent overføres direkte til det nye marked. Heller ikke selvom det er et af de såkaldte nærmarkeder som eksempelvis Sverige og Norge, som på mange måder minder om Danmark og så alligevel ikke. Der vil altid være forskelle som kultur og lovgivning, og det er vigtigt at have det på plads, inden man starter internationaliseringen,” forklarer han.
Hvad er det rigtige marked for dig?
Noget af det, Hendrik Staack ofte oplever som forretningsudvikler, er virksomheder, der har en klar idé om, hvilket marked de vil ind på. Her starter han altid med ét spørgsmål.
“Hvorfor er det marked det rigtige for jer? Det spørger jeg tit om, fordi mange virksomheder har hørt, at lande som Tyskland, England og USA er de “gode” markeder at komme ind på. Hvad de ofte glemmer, er, at det også er nogle af de sværeste, fordi konkurrencen er så stor. Det kan selvfølgelig være det helt rette for virksomheden at gøre, og de kan også have en rigtig god plan for det, men refleksionen er altid første skridt,” fortæller han og uddyber:
“Jeg har siddet med flere virksomheder, hvor de er endt med at gå ind på et helt andet marked, end de lige havde i tankerne i første omgang. Og det er ikke fordi, de ikke har styr på deres forretning, men fordi der er andre markeder, der har været mere relevante for dem på det stadie, de har været i med deres internationalisering.”
Mange virksomheder har hørt, at lande som Tyskland, England og USA er de “gode” markeder at komme ind på. Hvad de ofte glemmer, er, at det også er nogle af de sværeste, fordi konkurrencen er så stor
Hendrik Staack fortæller, at hvis du gør din virksomhed klar til internationalisering, er der særligt tre ting, du skal overveje grundigt om det marked, du har kig på.
“Først og fremmest skal du selvfølgelig være sikker på, at din virksomhed er rustet til at gå ind på et nyt marked. Det handler om ressourcer, men især også erfaring. Har du nogle gode referencer, der viser, at I har styr på tingene? For det er vigtigt at kunne vise til nye udenlandske interessenter – det skaber tryghed. Dernæst skal du have styr på lovgivningen i det nye land, så I eksempelvis undgår problemer omkring eksportkontrol eller lignende,” siger han og fortsætter:
“Det sidste, og ofte undervurderede, er kulturen i det nye marked. Hvordan skal dit produkt passe ind? Skal det justeres, så det i højere grad passer til landets kultur og normer? Hvad er kundernes vigtigste valgkriterier i den nye kultur? Og ikke mindst; hvilke kunder er det, du skal have fat i og hvordan? Kultur er en faldgrube, som mange virksomheder først får øjnene op, når det er for sent. Alle de overvejelser er første skridt, når du vil arbejde med internationalisering.”
Få sparring, inden du indtager et nyt marked
Overvejer du at indlede kommercielle aktiviteter i udlandet, opfordrer Hendrik Staack til, at du som virksomhed til start bruger de gratis ressourcer, der er til rådighed. Blandt andet kan Erhvervshus Sjælland være en værdifuld sparringspartner.
“I Erhvervshus Sjælland og de andre regionale Erhvervshuse kan vi hjælpe med at finde en ekstern rådgiver, der kan undersøge det marked, du gerne vil ind i. Vi kan også hjælpe dig med at søge tilskud til dine eksportplaner, eksempelvis gennem puljen SMV:Eksport,” siger han og uddyber:
“Internationalisering er et af de forretningsområder, som virkelig kræver specialiseret kendskab, inden man går i gang. Derfor har hver enkelt rådgiver ofte nogle særlige markeder, de rådgiver inden for. Her kan vi i Erhvervshus Sjælland hjælpe dig og din virksomhed med at navigere i de mange muligheder og finde ud af, hvordan I får realiseret jeres ambitioner, og om det skal være i udlandet.”
Internationalisering er et af de forretningsområder, som virkelig kræver specialiseret kendskab, inden man går i gang
Erhvervshus Sjælland kan hjælpe med gratis, fortrolig og uvildig sparring. Vi har forretningsudviklere specialiseret i eksport og internationalisering, som kan hjælpe dig med at få overblikket og lægge en realistisk plan for din virksomhed. De kan også hjælpe dig med at finde de rette rådgivere til opgaven og søge tilskud, fx gennem puljen SMV:Eksport.
Eksport er ikke for alle - men en gylden mulighed for mange
Eksportvirksomheder skaber stor værdi for Danmark, men mange virksomheder er ikke klar til eksport og bør fokusere på andre potentialer i organisationen. Hvorfor og hvornår bliver vigtige spørgsmål for ledelsen.
Læs artiklen om eksport
Artikel
Partnerskaber i udlandet? Her er tre ting, du bør overveje grundigt
Din virksomhed er klar til internationalisering, men skal du gøre det alene eller sammen med en partner? Hendrik Staack, forretningsudvikler i internationalisering hos Erhvervshus Sjælland, giver dig tre overvejelser, du som minimum bør gøre dig, inden du tager beslutningen.
Artikel om partnerskaber i udlandet
Artikel
Internationalisering: Nye markeder kræver ny markedsføring
Hvis ikke du sætter dig ind i kulturen og tilpasser din kommunikation og markedsføring til det land, du træder ind i, kan det ende galt. Hendrik Staack, forretningsudvikler i internationalisering i Erhvervshus Sjælland, giver dig her de vigtigste overvejelser, du skal gøre dig om din markedsføring, når du står overfor et nyt kundemarked.
Artikel om eksport og internationalisering og den markedsføring det kræver at komme ind på et nyt marked
Artikel
5 vigtige overvejelser når du vil ind på nye markeder
Der er store muligheder i udlandet, og derfor drømmer mange virksomheder om internationalisering. Men alt for mange er for hurtige på aftrækkeren og får ikke gjort sit forarbejde ordentligt, fortæller Hendrik Staack, forretningsudvikler i internationalisering hos Erhvervshus Sjælland. Han giver dig derfor her fem vigtige overvejelser, du skal gøre dig, inden du går ind på et nyt marked.
Artikel om fem vigtige overvejelser når man vil ind på nye markeder
Artikel
7 gode råd til at blive cybersikker
Med disse 7 gode råd øger du din virksomheds cybersikkerhed - og beskytter dine kunder. Du kan læse mere uddybende om de enkelte indsatser på Sikkerdigital.dk - eller kontakte os for at høre mere om, hvordan vi fx gennem SMV:Digital kan hjælpe dig med at gøre din virksomhed cybersikker.
7 gode råd til at blive cybersikker
Artikel
Nå ud til flere af dine kunder - og løft dit salg!
Onlinehandel boomer indenfor rigtig mange brancher. Det gælder helt sikkert også din. Er du ikke kommet med på vognen, så har du et stort uudnyttet potentiale - og helt sikkert nogle konkurrenter, der ligger foran dig.
Nå ud til flere af dine kunder - og løft dit salg!
Artikel
Test din IT-sikkerhed
Hvor begynder man, når man skal beskytte data, it-systemer og i sidste ende, sin virksomhed? Det kan være en jungle at starte, men nu er hjælpen her. Vi har samlet en række test til dig et sted, så det eneste, du skal tage stilling til, er hvilken test du skal tage.
Læs mere om Cybersikkerhedstest her
Artikel
Tjekliste til din messestand
Skal du snart på messe? Så er der mange ting at huske både før, under og efter messen. Her får du forretningsudvikler Steffen Leth Møllers tjekliste med alt, hvad du skal tænke på, når du skal på messe. Hvis du vil vide mere, er Steffen klar til en snak om, hvordan du får det bedste ud af dit messebesøg.
Læs mere om messer
Artikel
Guide: Sådan får du succes med din messestand
Har du planer om at indtage et nyt marked? Så sæt tid og ressourcer af til at deltage på relevante messer, hvor du får indsigt i markedet og møder potentielle kunder. I denne guide får du 10 gode råd til at få succes med din messestand.
Læs mere om messer
Artikel
4 genveje til digitale muligheder
Digitalisering er i fokus alle vegne. Online handel vinder frem på det danske marked og ifølge Dansk E-handel 2017 handler 89% af danskere online. Uden dyre rejseomkostninger kan du sprede kendskabet til dit produkt.
Læs artiklen her
Artikel
Det er afgørende, at du får besøgt dit marked
Når man arbejder med eksportsalg, har man altid travlt. Men alt er en prioritering. Og hvis du ikke når at besøge markederne, du sælger på, kan du se det på salgstallene.