Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Rådgiver: ”Erhvervshuset giver mig et overblik, så jeg bedre kan hjælpe mine kunder – og mig selv”

Der er mange puljer og tilbud til erhvervslivet i regionen, som det ofte kan være svært at holde styr på, fordi krav og vilkår er forskellige. Her er der god hjælp at hente i Erhvervshus Sjælland, mener Malene Fich Weischer, der driver den digitale konsulentvirksomhed Netinspire i Holbæk.

Malene Fich Weischer er en af de mange private digitale konsulenter, der løbende har kontakt til Erhvervshus Sjælland. Hun har selv brugt sparring i forbindelse med etableringen af sin virksomhed Netinspire i 2015. Foto: Laila Versemann Photography

Indhold er hentet

I sidste uge deltog Malene Fich Weischer i et event for digitale rådgivere hos Erhvervshus Sjælland i Sorø. Her var hun sammen med 20 kolleger, der ligesom hendes virksomhed Netinspire rådgiver små og mellemstore virksomheder om fx digital strategi, markedsføring og udvikling, eller rådgiver om implementering af IT i virksomhedernes processer og produktioner.

Formålet var dels at høre, om de efterhånden mange puljer og tilbud, der skal skabe digital udvikling i regionens virksomheder, dels at styrke samarbejdet mellem rådgivere og Erhvervshuset, fordi den fælles interesse er at skabe stærkere virksomheder i regionen.

det kan være svært løbende at få orienteret sig i dem alle – ikke mindst fordi puljernes målgrupper og krav kan være meget forskellige. Der hjælper Erhvervshusets konsulenter med at skabe overblik

Indhold er hentet

Svært at bevare overblik over tilbud

Ikke mindst i forhold til de mange muligheder for at sikre kunderne adgang til midler var det tiltrængt, lader Malene Fich Weischer forstå.

”Der er mange gode tilbud i Erhvervshuset, og der er mange forskellige puljer, som også mine kunder kan få gavn af. Der vil jeg jo rigtig gerne hjælpe mine kunder med at tage del i de muligheder. Men det kan være svært løbende at få orienteret sig i dem alle – ikke mindst fordi puljernes målgrupper og krav kan være meget forskellige. Der hjælper Erhvervshusets konsulenter med at skabe overblik, og hvad der vil være den rigtige pulje at søge som mindre virksomhed i en given situation,” siger Malene Fich Weischer, der løbende har kontakt til Erhvervshus Sjælland og har haft det, siden hun etablerede Netinspire i 2015.

”Jeg har selv brugt Erhvervshusets sparring, da jeg var nystartet i 2015 og også for nylig med et check op på virksomhedens aktuelle situation og potentialer. Så jeg ved, at kontakten til Erhvervshuset betyder noget. Jeg bruger samarbejdet meget aktivt, både til min egen virksomhed og til mine kunder.”  

Jeg kan godt lide det udtalte ønske om at være til stede for virksomhederne og hjælpe os som private rådgivere med at finde hoved og hale i Erhvervshusets tilbud

Erhvervshuset er blevet bedre til at understøtte konsulenterne

”Jeg synes, at det digitale rådgiverevent i sidste uge cementerede opfattelsen af, at Erhvervshus Sjælland skal være knudepunkt for erhvervslivet i regionen. Jeg kan godt lide det udtalte ønske om at være til stede for virksomhederne og hjælpe os som private rådgivere med at finde hoved og hale i Erhvervshusets tilbud, og hvordan det kan bruges i den rådgivning, vi som konsulenter yder,” siger Malene Fich Weischer, der mener, at Erhvervshuset er blevet meget mere åbent for at samarbejde med de private rådgivere.  

Det virker som om, at der er kommet en mere aktiv rolle – og det er rigtig godt for en virksomhed som min, men ikke mindst for mine kunder.

”Ja, jeg synes faktisk, at Erhvervshuset inden for de sidste par år har været aktive i den rigtige retning. De er blevet mere tydelige og åbne for inddragelse, end da jeg startede som selvstændig i 2015. Jeg oplever ikke længere Erhvervshus Sjælland som en selvstændig organisme et sted i Sorø. De er kommet mere ud af huset og rækker mere ud. Det virker, som om der er flere tilbud, og jeg møder flere, der har været omkring Erhvervshuset og har haft en positiv oplevelse. Det virker som om, at der er kommet en mere aktiv rolle – og det er rigtig godt for en virksomhed som min, men ikke mindst for mine kunder.”

Indhold er hentet

Om Netinspire

Netinspire er en konsulentvirksomhed etableret af Malene Fich Weischer i Holbæk i 2015. Virksomheden rådgiver mindre virksomheder inden for mange forskellige brancher om, hvordan de bedst begår sig digitalt og får prioriteret og tilrettelagt det digitale arbejde bedst muligt - også når budgettet er lille. Virksomhederne klædes på til selv at klare opgaven, men Netinspire kan også stå for at drive kundernes online tilstedeværelse, hvis det ønskes.

Læs mere på Netinspire.dkÅbner link i ny fane

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig som rådgiver?