Indhold er hentet
Sådan finder du uvildig og neutral IT-rådgivning
Det er let at fare vild i digitaliserings-junglen, og mindre virksomheder risikerer at ende med en dyrekøbt værktøjskasse fuld af IT-redskaber, som reelt ikke hjælper dem. Vores forretningsudvikler Torben giver dig her gode råd til at finde den rigtige rådgiver.
Indhold er hentet
”Du kan gøre en række ting for at sikre dig mod fejlkøb eller overinvesteringer i IT-systemer. Det vigtigste er at finde den rigtige uvildige rådgiver!”, understreger Torben Kristensen.
Til daglig hjælper han små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland med at få skabt de rigtige planer for deres digitalisering. Gennem en årrække har han afdækket i hundredvis af virksomheders behov og skabt kontakt til lige præcis den private rådgiver, der har været den rette til at hjælpe virksomheden videre.
Indhold er hentet
To huskeregler som giver succes med digitalisering
1. Gør dit forarbejde grundigt
Start med at tegne virksomhedens nuværende digitale setup og virksomhedens forretningsgange op.
”Start processen sammen med os og fortsæt sammen med en kompetent rådgiver. Involvér de medarbejdere, der bliver berørt af ændringerne. Det vil nemlig gøre det meget lettere at tale om de kommende forandringer i virksomheden”, siger Torben Kristensen.
På samme måde bør du som virksomhedsejer tage dig god tid til at afsøge markedet for løsninger for at finde det mix, der passer til virksomheden.
”Gevinsten ved at forberede sig godt og trække de rigtige rådgivere ind til at afsøge markedet er enorm, for der ligger utroligt mange effektive softwareløsninger klar til brug til små penge”, siger Torben Kristensen.
2. Udnævn en IT-projektleder der tænker ALLE virksomhedens processer ind i IT-strategien
“At overlade beslutningerne til regnskabschefen eller din IT-drift leverandør kan være en kæmpe fejl. Det er afgørende, at der er digitale input fra personer, der har praktisk erfaring med arbejdsopgaverne i hele værdikæden, dvs. med salg, markedsføring, service, planlægning, mv.” siger Torben Kristensen.
I gamle dage var virksomheders IT-drevet med udgangspunkt i økonomi og finans. I dag bør IT tænkes ud fra salg, samt hvordan produktion af virksomhedens produkt eller ydelse IT-understøttes bedst muligt. ERP som én samlet platform er for mange mindre virksomheder en rigtig dårlig løsning. Sammensæt i stedet et mix af software – det er langt billigere, og man er ikke afhængig af én IT-partners evner og reaktionstid.
Vil du vide mere?
Få neutral og uvildig vejledning
Støttet af: