Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Innovationssamarbejde

ShipCycle - Cirkulær skibsrecycling

Sikker og cirkulær skibsrecycling , der skaber grønne arbejdspladser, reducerer forurening og omdanner udtjente skibe til værdifulde ressourcer.

Udbydes af:

Indhold er hentet

I projektet ShipCycle samler vi havne, skibsværfter, offentlige myndigheder, maritime virksomheder og erhvervsfremmeorganisationer i Østersøregionen for at udvikle en fælles køreplan for sikker og cirkulær skibsrecycling, der: 

  • skaber grønne arbejdspladser
  • reducerer forurening
  • omdanner udtjente skibe til værdifulde ressourcer

Indhold er hentet

ShipCycle adresserer udfordringen med at ophugge udtjente skibe på en sikker, bæredygtig og cirkulær måde i Østersøregionen. I dag sendes mange skibe ud af Europa til ophugning under forhold, der skader både arbejdstagere og miljøet. Samtidig stiller EU-regler krav om certificerede faciliteter, men den regionale kapacitet er begrænset og fragmenteret.

Projektet imødekommer et behov hos lokale og regionale myndigheder, havneoperatører, erhvervsfremmeorganisationer og maritime virksomheder. Disse aktører kan spille en central rolle i udviklingen af et marked for cirkulær skibsrecycling, men de mangler overblik over eksisterende kapaciteter, klare politiske rammer og muligheder for samarbejde på tværs af landegrænser.

Indhold er hentet

Udviklingen hæmmes af en kombination af barrierer: 

  • Høje omkostninger sammenlignet med ophugning uden for Europa.
  • Usikkerhed om fremtidig regulering.
  • Begrænset viden om, hvordan forskellige nationale styrkepositioner kan kombineres i en fælles regional løsning.

ShipCycle bidrager til at overvinde disse barrierer ved at kortlægge økosystemet af aktører og infrastrukturer, facilitere politiske dialoger og involvere virksomheder direkte gennem grænseoverskridende besøg og erfaringsudveksling.

 

Projektets resultat

Indhold er hentet

Projektets resultat bliver en fælles køreplan for cirkulær skibsrecycling i regionen.

Gevinsterne rækker ud over projektets direkte målgrupper: 
Borgere i mindre havnesamfund får gavn af nye grønne arbejdspladser, den bredere maritime industri får adgang til genvundne materialer, og samfundet som helhed får gavn af mindre forurening og en mere ansvarlig udnyttelse af ressourcer.