Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Pressemeddelelse | 11. jul. 2025

Stærk tro på økonomi og fremtid i sjællandske virksomheder

En ny undersøgelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afslører, at virksomhederne i Region Sjælland udviser stor økonomisk optimisme med tro på positiv udvikling og stigende omsætning i løbet af de kommende måneder.

Indhold er hentet

Toldtrusler, inflation, energipriser og en generel usikkerhed i verden ryster ikke de sjællandske virksomheder.

Det afslører den seneste udgave af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel.

Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne i Region Sjælland har stor økonomisk optimisme, hvor 63,5 procent vurderer deres nuværende økonomiske situation som god, mens hele 92,9 procent af de sjællandske virksomheder forventer en positiv eller uændret udvikling i løbet af det næste halve år.

- Tallene bekræfter, hvad vi oplever i vores daglige dialog med de sjællandske virksomheder. Der er en stærk tro på fremtiden, fortæller Line Fossing Riel, der er direktør i Erhvervshus Sjælland. 

Forventer stigende omsætning

Virksomhedspanelet er en halvårlig undersøgelse, hvor mere end 3.500 SMV’er i Danmark deltager i en spørgeundersøgelse.

Her fremgår det også, at erhvervslivet i Region Sjælland har fundet fodfæste og ser positivt på fremtiden, hvor der er en solid tro på øget aktivitet. Over 77 procent af virksomhederne forventer stigende eller stabile omsætningstal.

Optimismen gælder også eksport, hvor kun hver fjerde virksomhed forventer, at handelshindringer vil påvirke deres eksport negativ – på landsplan er tallet godt hver tredje.

- Undersøgelsens tal bekræfter, at de sjællandske virksomheder har en stærk tilpasningsevne, forklarer Line Fossing Riel og fastslår samtidig:

- Det tegner lovende for den samlede vækst i regionen, hvor der findes masser af SMV’er med ambitioner om vækst og udvikling, som vi i Erhvervshus Sjælland glæder os til at hjælpe med at realisere deres mål – både lokalt og internationalt.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel

Indhold er hentet