18. sep. 2025
BIM World Copenhagen
BIM World Copenhagen set the stage for international dialogue on sustainable construction, highlighting how industrialization and automation can drive circular solutions and lower CO₂ emissions across borders.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Bæredygtighed er i fokus hos Suztain i Vig, der med internationalt udsyn vil sætte Odsherred Kommune på landkortet.
Fra venstre: Karina Vincentz (borgmester, Odsherred Kommune), Jørgen Richelieu (ejer & direktør, Suztain), Line Fossing Riel (direktør, Erhvervshus Sjælland), Tina Charlotte Frederiksen (erhvervschef, Odsherred Kommune) og Thomas Knudsen (direktør, Odsherred Kommune)
Indhold er hentet
I en gammel rød landejendom i Vig holder virksomheden Suztain til. De forhandler husholdningsartikler, hvor bæredygtighed er i fokus. Derudover udvikler virksomheden også selv produkter, der skal bidrage positivt til den grønne dagsorden i både Danmark og resten af Europa.
“Jeg er vokset op på en gård, hvor jeg helt fra barnsben har lært, at vi skal værne om vores natur. Derfor er det også vigtigt for mig, at det vi gør, gør en forskel og giver mening; både for klima, miljø og mennesker. Det er det, der driver mig i alle mine virksomheder,” siger ejer og direktør Jørgen Richelieu.
Suztain er lige på trapperne med et nyt produkt, der forlænger holdbarheden på frugt og grønt og dermed har stort potentiale for at sænke Danmarks madspild og dermed markere sig på den grønne dagsorden.
“36 procent af alle frugter og grøntsager, der bliver dyrket, bliver aldrig spist. Det er jo helt uacceptabelt. Derfor er vi i gang med at udvikle en løsning, der på sigt har potentiale til at reducere madspild med op til 80 procent. Planen er, at den både kan anvendes B2B af supermarkederne og i de private husstande,” siger Jørgen Richelieu.
Under besøget af Erhvervshus Sjællands direktør Line Fossing Riel samt Odsherred Kommunes borgmester Karina Vincentz, direktør Thomas Knudsen og erhvervschef Tina Charlotte Frederiksen falder snakken blandt andet på det samarbejde, Suztain har haft med erhvervshuset de seneste år:
“Erhvervshus Sjælland er altid meget ordentlige og dygtige. De er rigtig gode til at finde rundt i junglen af muligheder og tilskud i blandt andet EU. Og det er enormt vigtigt for en virksomhed som vores, hvor de især har hjulpet med bæredygtighed og eksport. Jeg ville bare ønske, vi havde kendt til dem tidligere, for vi er gået glip af meget de første fire år, hvor vi ikke havde samarbejde med Erhvervshus Sjælland,” siger Jørgen Richelieu.
Han tilføjer, at erhvervsvenligheden i Odsherred Kommune også har haft en vigtig betydning for Suztains succes.
“Udover at der er store økonomiske fordele ved at drive virksomhed i regionen, så er det også dejligt at have domicil i en kommune, der har fokus på udvikling. Vi er meget glade for samarbejdet med Odsherred Kommune og ser med glæde på den erhvervsudvikling, der er i gang i øjeblikket,” siger Jørgen Richelieu.
Under besøget blev der udvekslet mange idéer på kryds og tværs til glæde for både Suztain, Erhvervshus Sjælland og Odsherred Kommune.
“Jeg synes, det har været et godt og inspirerende besøg hos Suztain. Det er altid dejligt at møde ildsjæle som Jørgen, der brænder for at gøre en forskel for miljøet og samtidig lykkes med at skabe en succesfuld international forretning omkring sine løsninger. Som borgmester er jeg stolt over at have en virksomhed som Suztain i vores kommune,” siger Karina Vincentz.