Event
Få succes med ansøgning om tilskud til grøn innovation hos Miljøstyrelsen
Søg støtte til udvikling af miljøteknologi i din virksomhed. Lær hvad der kendetegner de projekter, der får midler i MUDP.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
En ny rundspørge blandt sjællandske virksomheder peger på, at optimismen fortsat er stærk i det lokale erhvervsliv. Langt størstedelen af de adspurgte SMV’er forventer enten stabil eller øget aktivitet i det kommende år.
Indhold er hentet
På trods af geopolitisk uro, økonomisk usikkerhed og fortsatte udfordringer i de globale markeder går små og mellemstore virksomheder på Sjælland optimistisk ind i 2026. Det viser Virksomhedspanelet, der er en ny rundspørge blandt regionens SMV’er.
Udfordringer og usikkerheder er der ellers nok af, med stigende priser, usikre markedsvilkår og internationale konflikter, men på trods af dette oplever virksomhederne på Sjælland, at deres forretning står på et solidt fundament.
- Det er bemærkelsesværdigt og meget positivt, at så mange sjællandske SMV’er forventer en positiv udvikling i 2026. Det viser at vi har et erhvervsliv der er robust, og som formår at omstille sig og finde nye muligheder, konstaterer Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland.
De seneste år har været krævende for mange virksomhedsejere. Især 2022 markerede et tydeligt lavpunkt, hvor kombinationen af inflation, energikrise og krig i Ukraine for alvor lagde pres på virksomhedernes økonomi.
På det tidspunkt forventede blot 26 procent af SMV’erne, at deres økonomiske situation ville udvikle sig i en positiv retning.
De nyeste tal tegner et markant mere optimistisk billede. Virksomhedernes forventninger til økonomien er på vej op og nærmer sig niveauet fra 2022. Dengang vurderede 45 procent af SMV’erne, at de gik en positiv økonomisk udvikling i møde. I den seneste måling er tallet steget til 38 procent. Optimismen er særligt tydelig inden for bygge- og anlægsbranchen samt industrien.
- Der er ingen tvivl om at det har været nogle svære år for de sjællandske virksomheder, men tallene viser, at langt de fleste af vores virksomheder står stærkt og er optimistiske. Det giver et solidt afsæt for både investeringer, nye arbejdspladser og vækst i den sjællandske økonomi, slutter Line Fossing Riel.
Indhold er hentet
Se mere om Virksomhedspanelet: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/virksomhedspanelet