Upcycling af fødevareaffald når nye højder med dansk genistreg

Maskiningeniør Lars Ingolf Hansen har gennem en årrække været vidne til, hvordan den ene affaldscontainer efter den anden er blevet fyldt med restaffald fra fødevareproduktionen, og han har undret sig. For kan det virkelig være rigtigt, at 99 pct. af en kaffebønne ender som skrald? Eller at rejeskjoldets potentiale ikke rækker til mere end en tur i containeren? 

”Fødevareindustrien har altid haft fokus på slutproduktet, mens restprodukterne fra fx frugt, øl og rejer typisk ender som affald. Vi producerer utrolig meget for bare at smide det ud igen, men den slags affald har vi ikke længere råd til ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan udnytte det skrottede biomateriale mere effektivt,” forklarer Lars Ingolf Hansen, direktør i ingeniørvirksomheden NordInvent, der udvikler maskiner og udstyr til at minimere spild fra fødevareproduktionen.

den slags affald har vi ikke længere råd til ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan udnytte det skrottede biomateriale mere effektivt

Nøglen til en cirkulær fremtid

NordInvents helt store guldæg er separatorerne, der er udviklet i samarbejde med Preben B. Hansen, der er levnedsmiddeltekniker på DTU. Teknologien gør det muligt at skille proteiner, fibre, vand og andre råmaterialer, som kan genanvendes til andre formål.

”Udstyret i fødevareindustrien har ikke ændret sig markant de sidste 100 år, men med nye problemstillinger er vi også nødt til at udvikle nyt udstyr, som adresserer de udfordringer, vi står over for. Fx en fremtidig proteinmangel til den voksende befolkning. Endnu har vi dog ikke set andre løsninger, der kan adskille råmaterialerne uden at ødelægge deres egenskaber,” siger Lars Ingolf Hansen og tilføjer:

”Vi arbejder på at udvikle flere add ons, tester bearbejdningen af forskellige restprodukter og undersøger, hvordan vi gennem syrefældning kan fange mere af det bundne protein. For hver opdagelse vi gør, bliver teknologien mere præcis og avanceret. Det forspring vi opbygger nu, vil vi også nyde godt af, når andre begynder at kopiere teknologien.”

Hver gang du brygger 100 liter øl, står du tilbage med 20 kg. mask, der indeholder masser af næring, som kan indgå i nye processer. Fra at have status som affald får restprodukterne mening og værdi

Ølchips, rejekosmetik og biogas

I samarbejde med DTU Bryghus har NordInvent arbejdet med optimering af ølproduktionen. Her køres masken, som er restproduktet fra ølproduktionen, gennem separatoren, som nedbryder plantecellerne, så proteiner og fibre adskilles. Efterfølgende er restprodukterne bl.a. blevet brugt som ingrediens i chips og dip.

”Hver gang du brygger 100 liter øl, står du tilbage med 20 kg. mask, der indeholder masser af næring, som kan indgå i nye processer. Fra at have status som affald får restprodukterne mening og værdi, og den proces kan du faktisk anvende til næsten alle former for fødevareaffald,” fortæller Lars Ingolf Hansen.

Rejeproduktionen er endnu en historie om spild og oversete fødevarepotentialer. Vandet fra produktionen kan eksempelvis både anvendes til udvinding af proteiner eller som skaldyrsbase i saucer, mens de mineralholdige skaller kan anvendes i kosmetik og kosttilskud – eller som biogas.

Spot på forretningsudvikling gennem Bio Change

På parametre som viden, teknologi, udvikling og bæredygtighed, er det svært at sætte en finger på noget hos NordInvent. Alligevel så virksomheden en idé i at alliere sig med Bio Change Zealand, som de kom i kontakt med via LinkedIn.

”Vi har stor viden om industrien og teknologien samt erfaring med processer og projektledelse. Der hvor vi manglede sparring, var i forhold til virksomhedsdrift og prissætning. For det er svært at sætte en pris på avancerede maskiner og den værdi, de genererer,” siger Lars Ingolf Hansen og fortsætter:

”Vores konsulent har grebet det helt lavpraktisk an ved at se på konkrete barrierer her og nu. Fordi det handler om vores virksomhed og vores udfordringer, kan vi også helt konkret se, hvordan vi kan ændre noget.”

En del af netværket

Lars Ingolf Hansen lægger ikke skjul på, at samarbejdet med DTU har spillet en vigtig rolle i forhold til viden og udvikling. Men han ser også et potentiale i Bio Change-netværket.

”Vi kan se, at flere af de virksomheder, der indgår i Bio Change-projektet, kan være interessante at arbejde med. Blandt andet i forhold til laboratorieforsøg med andre typer af fødevarer og restmateriale med andre potentialer end dem, vi hidtil har beskæftiget os med.”

Når jeg ser, hvordan den ene virksomhed efter den anden fylder containere med oversete potentialer, samtidig med der kommer mere og mere fokus på jordens begrænsede ressourcer og overforbrug, er jeg nødt til at agere

Det skal give mening

Inden for de næste fem år forventer Lars Ingolf Hansen, at NordInvent har udviklet produktlinjen og realiseret store dele af det danske marked. Formentlig har virksomheden også fået en fod ind på det internationale marked.

”Vi håber selvfølgelig på at blive en eksportsucces, men vi skal kunne følge med. Vi vil hellere udvikle, justere og få en grundig erfaring med vores maskiner, før de kommer ud i verden, end vi vil ud over rampen. Preben B. Hansen begyndte at opfinde og udvikle teknologien, før der overhovedet var tale om upcycling i fødevareindustrien. Det giver os et forspring, og nu arbejder vi på at tænke de næste store tanker.”

Til spørgsmålet om, hvorfor han er så passioneret omkring den bæredygtige teknologi i fødevareindustrien, forklarer Lars Ingolf Hansen, at han betragter vores verden som en økonomi, der har tilegnet sig en lidt for stor kassekredit.

”Vi rager åbenlyst mere til os, end vi har brug for, og i den proces er der alt for mange ressourcer, der går til spilde. Når jeg ser, hvordan den ene virksomhed efter den anden fylder containere med oversete potentialer, samtidig med der kommer mere og mere fokus på jordens begrænsede ressourcer og overforbrug, er jeg nødt til at agere. De fleste mennesker kan gøre en lille forskel, men vi har faktisk muligheden for at gøre en kæmpe forskel,” slutter han.