- Vi laver industrielle filtre, der renser luften. Langt størstedelen af vores kunder er dem, der laver anlæggene, hvor filtrene sidder i. Resten er dem, der laver service på anlæggene, så vi er den del af en lukket kreds, forklarer general manager Jacob Jacobsen.
Det gør dog ikke, at virksomheden mangler ambitioner – tværtimod. De seneste år har Jacob Jacobsen og North Filtration været en del af projektet Man on the Moon, der skal inspirere en række udvalgte sjællandske virksomheder til at gå efter en milliard i omsætning.
- Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Det lød interessant, så det ville jeg gerne være en del af, fastslår manageren, der heller ikke blev skuffet:
- De første gange skulle jeg sluge nogle ting, fordi vi lige skulle lære hinanden at kende, inden jeg begyndt et være mere åben. Det giver mere, fordi vi er et lille lukket fællesskab af virksomheder, hvor alle kan komme til orde.
Kommer i en anden liga
Undervejs i forløbet blev det tydeligt, at North Filtration kunne bruges deres ressourcer bedre og mere effektivt – specielt når det gjaldt de varme hænder.
- De har det mest avancerede produktionsanlæg, jeg har set til dato. Hvor produktionen klares uden at blive rørt af menneskehænder. Det er højt automatiseret. Det er big time, fortæller forretningsudvikleren fra Erhvervshus Sjælland. Derfor var en stor del af fokus af Man on the Moon-fokusset andre steder, fortæller han og fortsætter:
- De skal have hurtighed i leveringen og være servicedrevet. Og så har vi arbejdet med at flytte salget fra en verdensomrejsende sælger til at være mere markedsføringsdrevet, så kunderne selv kommer til dem.
Forløbet i Man on the Moon og arbejdet har allerede ændret tankegangen hos North Filtration.
- Vi arbejder i stor skala med robotter og kunstig intelligens. Derfor har vi en forventning om, at vi virkelig får fart på og kommer i en helt anden liga. Det kræver, at vi frigiver hænder til andre opgaver som salg, kundeservice og lignende, forudser Jacob Jacobsen og uddyber:
- Vi har arbejdet meget med, hvordan vi kan få kunderne til at komme til os fremfor, at vi skal ud og sælges. Det er nødvendigt, hvis vi skal op i næste liga.
Et kig ind i fremtiden
Man on the Moon har ændret North Filtration – og ændret den måde virksomheden ser sig selv på. Det har blandt andet betydet, at de også har ændret indgangsvinklen til mange af deres opgaver og tiltag.
- Vi havde selv kigget lidt ind i fremtiden, men gennem MoM har vi fået et kig ind i fremtiden med input ude fra. Det har været givtigt, så vi kan navigere efter det og forholde os til, om vi skal sætte farten op eller bremse lidt op.
Jacob Jacobsen er ikke i tvivl om, at det i høj grad bunder i læring og sparring fra Man on the Moon-holdet.
- Hver gang vi har mødtes, har der været noget, som vi kunne bruge i virksomheden og personligt. Det har givet os nogle værktøjer, så vi kan komme skridtet videre. Det skyldes blandt andet samarbejdet med forretningsudviklerne fra Erhvervshus Sjælland, fordi de har været så engagerede i vores virksomhed, slutter han.