VækstBoost - få retning på din vækst og omsæt den til handling
Du får konkrete værktøjer og et skarpere blik på dit værditilbud, din salgspipeline og din kommunikation. Efter forløbet har du en plan med fokus, mål og næste skridt.
Tilmeldingsfrist
11. november 2026, kl. 12:00
Mødegange
3
Holbæk (adresse kommer snart)
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Har du en virksomhed i drift, og vil du gerne arbejde mere målrettet med vækst, prioritering og fremdrift? Så er VækstBoost et praksisnært udviklingsforløb for dig, der vil mere end bare blive inspireret.
VækstBoost er skabt til ejerledere og mindre ledelsesteams, som har ambitioner for virksomheden, men som savner tid og rum til at løfte blikket, træffe skarpere valg og få omsat ambitioner til konkrete handlinger.
Indhold er hentet
Forløbet er intensivt, konkret og bygget op, så du arbejder direkte med din egen virksomhed undervejs. Du får ikke kun inspiration - du får hjælp til at skabe overblik, prioritere og omsætte dine vigtigste indsatser til handling.
Forløbet afholdes i samarbejde mellem Erhvervshus Sjælland, Slagelse Erhverv og Holbæk Erhvervsforum.
Indhold er hentet
Det får du ud af at deltage
Når du deltager i VækstBoost, får du hjælp til at skabe overblik og retning i din virksomhed. Du går fra forløbet med:
- en tydelig retning for de næste 12 måneder
- konkrete værktøjer til din udvikling
- en plan med fokus, mål og næste skridt
- klarhed over dine vigtigste strategiske prioriteringer
- et skarpere blik på dit værditilbud, din salgspipeline og din kommunikation
Indhold er hentet
Er dette forløb for dig?
VækstBoost er for SMV’er i Region Sjælland med minimum 2 årsværk. Forløbet er særligt relevant for ejerledere og mindre ledelsesteams, som er i drift og har vilje til at arbejde aktivt med virksomhedens udvikling.
Forløbet er ikke for dig, der blot søger inspiration. Det er for dig, der er klar til at prioritere, vælge til og vælge fra - og arbejde konkret med, hvad der skal skabe næste skridt i din virksomheds vækst.
Sådan ser forløbet ud
Mød forretningsudviklerne på forløbet
Indhold er hentet
Mette Hyldebjerg arbejder med ledelse, kvalificeret arbejdskraft og finansiering. Hun har stærke kompetencer inden for ledelse, organisation, strategi og økonomi og har mere end 20 års erhvervserfaring fra både den finansielle sektor og SMV-segmentet. Derudover har hun erfaring som Performance- & Executive Coach samt mentaltræner, hvilket gør hende til en stærk sparringspartner for virksomheder, der ønsker at styrke ledelse, medarbejderudvikling og organisation.
Indhold er hentet
Yunus Borgstrøm arbejder med strategi, kvalificeret arbejdskraft og trivsel. Han hjælper virksomheder med blandt andet rekruttering og medarbejderudvikling, ledelsessparring, strategi og kulturudvikling, forandringsledelse, kommunikation, procesoptimering og teamudvikling. Yunus har gennem de seneste 15 år arbejdet målrettet med ledelse, virksomheds- og medarbejderudvikling i SMV’er på tværs af brancher som rekruttering, bygge- og anlæg, produktion, sundhed og træning samt IT og tele.
Indhold er hentet
Sammen har Mette og Yunus fokus på at gøre VækstBoost konkret, praksisnært og handlingsorienteret.
Du bliver guidet gennem øvelser, refleksioner og værktøjer, der hjælper dig med at skabe retning, prioritere dine vigtigste indsatser og omsætte dem til konkrete handlinger i din egen virksomhed.

