Praktisk information
- om videninstitutioner, ansøgning, bevilling og krav til deltagelse i programmet DigitaliseringsBoost.
Videninstitutioner:
- Teamet kan træffe aftale med de godkendte tilknyttede videninstitutioner: UCL/EAL, Designskolen Kolding, Niels Bohr Instituttet – KU, Aarhus Universitet, DTU, Københavns Professionshøjskole, Aalborg Universitet og SDU Mads Clausen Instituttet.
- Hvis de nødvendige kompetencer ikke kan findes her, kontaktes Erhvervshus Fyn for nærmere aftale.
Ansøgning og bevilling:
- Den virksomhed, der tager initiativ til udviklingsarbejdet, udfylder og indsender ansøgningsskemaet inden fristens udløb.
- Ansøgeren angiver i ansøgningen, hvilke partnere der skal deltage i teamet. Teamet skal være etableret og nogenlunde afklaret om fordelingen af opgaverne inden indsendelse af ansøgning.
- Ansøgningen behandles af bevillingsudvalget, som fremsender accept eller afslag til ansøgeren.
- Ved accept har ansøgeren 2 måneder til at samle et team bestående af minimum to virksomheder og en videninstitution, samt indsende en underskrevet samarbejdsaftale mellem parterne.
- Hvis tidsfristen ikke overholdes bortfalder bevillingsudvalgets accept, og der må eventuelt ansøges på ny.
- Ved eventuel anden ansøgning efter bortfald af accept skal teamet være etableret, og underskrevet samarbejdsaftale skal vedlægges den nye ansøgning.
- Ansøgningsskemaet fås ved henvendelse til projektleder Mikael P. Jespersen på mpj@ehsj.dk
Krav til deltagelse:
- Registrere de timer, som medarbejderne bruger i forbindelse med udviklingsarbejdet, og indsende time- og lønsedler hver måned til Erhvervshus Fyn. Virksomhederne modtager 33% i medfinansiering i forhold til lønseddel og antal registrerede timer.
- Betaler 5% af det samlede ansøgte beløb til medfinansiering for hele teamet i deltagergebyr.
- Have likviditet til at kunne finansiere medarbejdernes løn i op til 9 måneder.
- Administrere dokumentation, løn- og timesedler, erklæringer m.m.
Download vores produktark (pdf)
Ansøgningsskema
Ansøgningsskemaet fås ved henvendelse til forretningsudvikler Mikael P. Jespersen på mpj@ehsj.dk
Erhvervshusene arbejder i programmet DigitaliseringsBoost sammen med SDU Mads Clausen Instituttet, Københavns Professionshøjskole, Odense Robotics, Design denmark og Designskolen Kolding.
Programmet løber i perioden 2017-2022 og er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Programmet har som mål at styrke innovationen i SMV’er via igangsættelse af en række innovationssamarbejder, som skal resultere i mindst 39 nye generiske produkter eller løsninger inden for digitalisering og Industri 4.0 og dermed bidrage til skabe af 700 nye job, 1,5 mia. kr. i meromsætning pr. år, heraf 600 mio. kr. i mereksport.
|
![]() |
|
Sidst opdateret: 08.03.2021