Få hjælp til din virksomheds ejerskifte

Det kræver et grundigt forarbejde at ejerskifte din virksomhed, så både du selv og virksomheden kommer godt videre. I smv PRO får du professionel hjælp til alle dele af din virksomheds ejerskifte – sammen bliver du og din virksomhed klar til ejerskiftet!

ejerskifte-pro-uden-tekst

Er du klar til at ejerskifte din virksomhed? Næppe! Og hvem har da også lyst til at videregive det projekt, der måske har fyldt allermest i din hverdag, dine drømme og din faglige identitet gennem mange år?

Men før eller siden får både du og din virksomhed brug for at komme godt videre. Med Smv PRO i ryggen kan du være sikker på at få lavpraktisk hjælp til at forberede dig godt, så ejerskiftet bliver en succes for både dig som sælger, for køberen og for din virksomhed i rigtig mange år frem.

Du får:

  • Status på, hvor parat din virksomhed er til et ejerskifte lige nu
  • Kortlægning af din fremadrettede indsats frem mod et ejerskifte
  • Professionel rådgivning til processen -og 50% i tilskud til køb af privat rådgivning (op til 100.000 kr.)
  • Lavpraktiske værktøjer til at sikre din virksomheds ejerskifte
  • En ejerskifteplan så du sammen med vores erfarne forretningsudviklere kommer godt igennem ejerskifteprocessen

Vil du lykkes med dit ejerskifte? Kontakt os, så du er sikker på professionel hjælp til at gennemføre et vellykket ejerskifte.

Hvad er smv PRO ejerskifte?

Smv PRO ejerskifte giver professionel rådgivning til dig, der er ejerleder og ønsker at forberede dig bedst muligt på at ejerskifte din virksomhed. Smv PRO drives af Danmarks seks Erhvervshuse, SMVdanmark og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS - Copenhagen Business School.

Se mere på www.smvpro.dk/ejerskifte

Sidst opdateret: 11.01.2021