5 ting du bør vide om corona-hjælpepakkerne

Gå ikke glip af kompensation, hvis din virksomhed er direkte eller indirekte corona-ramt. Her er fem ting, du bør vide om dine muligheder via statens corona-hjælpepakker.

Af Frederik Faurby

Det er svært at bevare overblikket over de mange kompensationsmuligheder, staten stiller til rådighed for corona-ramte danske virksomheder. Og hvis man samtidig har travlt med at tilpasse virksomhedens drift til den nye situation, kommer man nemt under pres. Derfor har vi samlet fem ting, der er værd at vide for virksomheder på Sjælland.

1. Tjek op på de seneste corona-hjælpepakker

Der er vedtaget nye corona-hjælpepakker den 27. oktober og forlængelse af eksisterende ordninger. Regeringen og dele af Folketinget har aftalt nye muligheder for hjælp til virksomheder, og det er vigtigt at gøre sig klart, at ens virksomhed skal være direkte eller indirekte ramt af påbud eller forbud for at være omfattet.

Se mere på erhvervsministeriets hjemmeside

2. Hold øje med deadlines og ansøgningsrunder!

De fleste nye hjælpepakker er desværre ikke klar til at åbne for ansøgninger endnu – der kan nemt gå en uge mere. Derfor bør du løbende orientere dig via Erhvervshus Sjællands hjemmeside, din lokale erhvervsservice eller Virksomhedsguiden.dk. Se mere om sparring og vejledning

Vi kontakter også gerne dig for en snak om enten corona eller udvikling af din virksomhed. Bliv kontaktet

3. Der er særlige muligheder for bl.a. restauranter

Én pulje er åbnet og er KUN åben til 15. november: Det er aktivitetspuljen for restauranter, barer, caféer mv., der er ramt af forbud mod at holde åbent efter kl. 22. Her kan du søge om tilskud på op til 25.000 kr. for nye aktiviteter i din restaurant, bar, eller cafe. Pengene skal dog bruges i år.

4. Vær hurtig på aftrækkeren

De ordninger, der udløb i oktober, har kort ansøgningsfrist, så husk

    1. Søg Lønkompensation inden 14. november
      (eller 20. november hvis du er omfattet af ordningen for tvangslukkede)
    2. Søg kompensation for faste omkostninger og kompensation for selvstændige inden 30.november
    3. Søg kompensation for aflyste arrangementer inden 31. december

5. Hold øje med Virksomhedsguiden.dk

Virksomhedsguiden.dk bugner af nyttig viden for små og mellemstore virksomheder, og her kan du få svar på en række spørgsmål og hele tiden holde dig ajour med coronaregler og muligheder. Brug Virksomhedsguiden, hvis du vil udvikle din virksomhed – og ikke kun under corona-pandemien. Læs om corona-kompensation på virksomhedsguiden.dk

Links og hotlines

Her finder du et samlet overblik over informationer

Få hjælp

Sidst opdateret: 20.11.2020