Eksportér med god IPR-samvittighed

henrik

Mange virksomheder, der har begrænset erfaring med IPR, går glip af konkurrencemæssige fordele og risikerer at ende i kritiske situationer, der kunne være undgået. Få her et lille indblik i, hvad du skal være opmærksom på, når du vil eksportere.

Forretningsudvikler, certificeret IRP-coach og European IPR Helpdesk Ambassador, Henrik Moe Tørnquist, hjælper virksomheder med at navigere i en virkelighed af immaterielle rettigheder, patenter og varemærker, samt have fokus på IPR i den daglige drift. Han stiller her tregrundlæggende spørgsmål, som enhver virksomhed bør tage stilling til, før de kaster penge efter eksporteventyret.

Har I freedom to operate?

Det lyder muligvis indlysende – men det ikke desto mindre afgørende. Må I overhoved agerer på markedet (freedom to operate)? Man kan via patent- og varemærker databaserne afsøge, om der er virksomheder, der har taget et nationalt patent/varemærke, og om de har nogle immaterielle rettigheder registreret på eksportmarked.

Det er også muligt, der er en virksomhed med et navn, der minder om jeres, som ikke er varemærkeregistreret – men de er indarbejdet så meget i markedet, at alle er bekendt med brandet. Og så kan det godt være, at du ikke kan komme ind med dit registrerede varemærke, fordi andre har nået at indarbejde navnet.

Du skal med kort sagt tjekke dit målmarked, inden du ikke sætter himmel og hav i bevægelse. For det er synd, hvis det første, du støder på, er et forbud.

Du har blandt andet mulighed for at købe en såkaldt FTO-undersøgelse, som er et produkt, patentagenter tilbyder. Så screener agenten dit produkt op imod de udvalgte marked.

Opfylder I / jeres produkt alle nationale krav og regler?

Et nyt marked er som udgangspunkt lig med nye nationale krav og regler, som du skal vurdere dit produkt ud fra. Og det kan i selv virke som en uoverskuelig opgave at navigere i lokale såvel som EU reglementer.

I Væksthuset har du mulighed for at gøre brug af vores IPR-eksperter eller tage kontakt til Verdens største b2b-netværk, Enterprise Europe Network, der giver dig gratis hjælp til at finde partnere, projekter og teknologier i udlandet.

Hvordan sikre I jer mod piratkopiering?

Alt afhængigt af det respektive marked kan der være mere eller mindre risiko for piratkopiering.

Som virksomhed bør I på forhånd orientere jeg om risikoen for kopiering på jeres udvalgte marked(er). Hvis risikoen er stor, så skal man til at afgøre, hvordan man skal forholde sig til den risiko. Har I en strategi/proces, hvis uheldet er ude? For I bør kunne reagere velovervejet og med det samme – og ikke bliver overvældet af situationen.

Har I gjort noget, der gør jeg produkt svært at kopiere – har I indarbejdet nogle kendetegn, så I kan afgøre, om det i det hele taget er en kopi?

Har I overhoved mulighed for at vide, om der er piratkopier i omløb? Husk også at have nogle processer i gang, så i har mulighed for at overvåge markedet. Kan du fx teame op med partnere, der allerede i området – hvad kan du lære af dem?

Bottom line. Hvis du som virksomhed har eksportambitioner, er det afgørende, at du tager stilling. Tag stilling til, om du har freedom to operate, vurdér, om dit produkt lever op til de nationale love og regler og hav en nødhjælpsstrategi liggende i skuffen, i tilfælde af piratkopiering. Hav i det hele taget en formuleret IPR-strategi færdig i skuffen og hav den altid i baghovedet.

Har du brug for sparring?

Væksthus Sjælland tilbyder uvildig sparring om rettigheder, Patent & Brugsmodel, Design og Varemærker samt hemmeligholdelsesaftaler.

Vores vækstkonsulenter fokuserer på dine immaterielle rettigheder og de muligheder, der kan være for at styrke din position på markedet. Vi har et stort kendskab til de private aktører indenfor IP-området og kan derfor hjælpe med at finde de helt rigtige fagfolk til at bringe din IPR-strategi sikkert i hus.

Vi er bl.a. en del af Enterprise Europe Network // European IPR Helpdesk Team og har kollegaer i mere en 24 lande i Europa som står parat med deres lokalkendskab og viden

EEN Logo een_2

Sidst opdateret: 15.07.2019