Blig klogere på rammerne for dit nye marked i udlandet

Står din virksomhed med det ene ben på det asiatiske marked? Mangler I at få afdækket, hvordan I vokser i udlandet? Ønsker I at undgå begynderfejl og samtidig være i dialog med en kompetent rådgiver?

knap_bliv_kontaktet

Kontakt projektleder Karin Vith Ankerstjerne og bliv klædt på til nye internationale eventyr.

Projektleder på flere af Erhvervshusets internationale programmer, Karin Vith Ankerstjerne, har sin spidskompetence i international forretningsudvikling på fjernmarkeder og især de asiatiske og kinesiske markeder. Karin har igangsat projekter og er ekspert i at stille rammerne for, at din virksomhed kan skabe resultater i Asien.

Karin kan tilbyde sparring omkring:

  • De strategiske handlemuligheder og udfordringer for at få din virksomhed fra A til B.
  • De klassiske faldgrupper din virksomhed kan opleve, når I går på det kinesiske marked.
  • At lære din virksomhed hvordan du skal tænke i en nye baner.
  • Kendskab til de asiatiske markeders muligheder, kendetegn og vilkår.
  • Hvordan kommuner opbygger og igangsætter sin by til samarbejde med kinesiske kommuner.

En igangsætter på det asiatiske marked

Som konsulent i DIs internationale afdeling hjalp hun virksomheder i gang på fjernmarkeder i Asien. Karin har siden 2007 igangsat flere internationale programmer, og har hjulpet mange virksomheder med at afklare, hvordan de skal gå til udenlandske markeder, inklusiv Kina.

”Som konsulent og projektleder har jeg lært meget af mine kunder og virksomheder. Jeg har gennem mit arbejde med Kinavækst og den daglige dialog med danske virksomheder, oparbejdet en indgående viden om virksomheders udfordringer om international forretningsudvikling, og hvordan problemerne løses.”

Den asiatiske kulturforståelse er kommet ind fra barnsben. Da hun fik en kinesisk veninde i folkeskolen, lærte hun om kinesisk kultur, historie og sprog. Som voksen valgte hun at følge sin passion for Kina, og tog en BA i kinesisk sprog og samfundsvidenskab på KU, som efterfølgende er kombineret med merkantile tilvalgsfag fra CBS.

Det mangeårige arbejde, uddannelser og rejser til Asien - og særdeleshed Kina – har givet hende dyb forståelse for vellykket forretningsudvikling på disse markeder. Og hun bliver vel modtaget, når hun besøger sine kinesiske venner.

”Jeg har lært at spise med pinde, så selv kineserne bliver imponeret”, siger Karin smilende.

Orden på kaos

Karin vil lære virksomheder, hvordan de undgår at løbe panden mod en mur ude på eksportmarkederne. Som en nærværende og aktiv lytter sætter hun sig ind i den enkelte virksomheds behov.

”Jeg elsker at gøre en forskel og hjælpe andre til at se, at noget kan gøres smartere. Det er det, der driver mig”

Når Karin arbejder, trækker hun strategien ned på skrivebordet i samarbejde med virksomheder og kigger på, hvad der er realistisk. Med en lavpraktisk og konkret tilgang finder de sammen den rette vej fra det strategiske til det handlende niveau.

”Vi udfylder dialogværktøjer, forbinder tingene på nye måder, så vi kan gøre det strategiske mere håndgribeligt. Sådan skaber vi orden på kaos”, slutter Karin

knap_bliv_kontaktet

Hvad koster det?

Erhvervshusets sparring koster dig ikke andet end din tid. Vi er din uvildige sparringspartner, og vores eneste ønske er at hjælpe med at skabe fremdrift i din forretning.

Hvem er du?

Du står i spidsen for en virksomhed og har fokus på at udvikle din forretning.

Brug vores netværk

Erhvervshus Sjælland er din indgang til et stort netværk af private rådgivere inden for salg, off- og online markedsføring, branding og PR. Markedet er stort - vi hjælper dig med at finde de helt rigtige kompetencer til at eksekvere dine salgs- og markedsføringsaktiviteter.

Ydelser:

VIl du vide mere om, hvad vi tilbyder? Vi har en bred vifte af tilbud målrettet virksomheder, som vil fremad.
Se vores ydelser her

Sidst opdateret: 20.09.2019