Skræddersyet hjælp til virksomheder - få de bedste redskaber til opstartsfasen

Overvejer du at starte egen virksomhed? Og har du brug for at få skabt et overblik med relevante værktøjer og viden? Så tag fat i forretningsudvikler Mette Østergaard.

Mette har stor erfaring med at udvikle grundstenene i din virksomhed med bl.a. forretningsideer, forretningsplaner, budgetter mm. Derudover byder hun ind med et stort kendskab til forskellige værktøjer og viden om f.eks. inkubation og virksomhedsopstart i egne lokaler.

Mette har 8 års erfaring i erhvervsfremmesystemet med særligt fokus på iværksættere, udvikling af rådgivercafé, iværksætterforløb, netværksgrupper og events. Derudover har hun hjulpet mere end 500 iværksættere og løbende fulgt dem i deres udvikling. Hun har også været kontaktpunktet til et hav af etablerede virksomheder gennem den kommunale erhvervskontakt (Én indgang).

Mette har det Sydsjællandske erhvervsliv tæt på kroppen pga. førnævnte erfaringer, da hun også har været ansat i erhvervsmæglerbranchen og selv er næstveder.

Mette sørger for, at du føler dig godt klædt på til at springe ud som selvstændig

Mettes mission er at følge iværksætterne godt på vej og føre din virksomhed videre i den rigtige retning. Med hendes servicemindede tilgang til henvendelser fra virksomheder, kan man altid regne med et fyldestgørende svar. Hvis hun ikke kan løse det selv, sættes du hurtigt i kontakt med de rette folk.

Mette er uddannet finansøkonom fra 2010 og har en del ekstra diplomer i forbindelse med ansættelsen i erhvervsmæglerbranchen. Hun har mange års erfaringer fra erhvervsfremmesystemet med bl.a.:

  • Daglig ledelse af Vækstfabrikken Næstved
  • Udvikling af iværksætterkonceptet i Næstved Erhverv
  • Detailhandelsudvikling for Næstved Bymidte
  • Udvikling og udlejning af erhvervslejemål
Hvad koster det?
Erhvervshusets sparring koster dig ikke andet end din tid. Vi er din uvildige sparringspartner, og vores eneste ønske er at hjælpe med at skabe fremdrift i din forretning.

Hvem er du?
Du står i spidsen for en virksomhed og har fokus på at udvikle din forretning.

Brug vores netværk
Erhvervshus Sjælland er din indgang til et stort netværk af private rådgivere inden for salg, off- og online markedsføring, branding og PR. Markedet er stort - vi hjælper dig med at finde de helt rigtige kompetencer til at eksekvere dine salgs- og markedsføringsaktiviteter.

Ydelser
VIl du vide mere om, hvad vi tilbyder? Vi har en bred vifte af tilbud målrettet virksomheder, som vil fremad.
Se vores ydelser her

Sidst opdateret: 28.06.2021