Sæt det rigtige hold og løft virksomheden til næste niveau

Få hovedet væk fra driften. De valg, du træffer, når det gælder medarbejderudviklingen vil være nøglen til din virksomheds vækst både under og efter Covid-19.

Hvordan sætter du det rigtige hold? Verden har ændret sig, og din virksomhed taber værdi, hvis du ikke handler. Deltag i Erhvervshus Sjællands workshop for ejerledere og få sparring og konkrete værktøjer til, hvordan du løfter virksomheden til næste vækstniveau.

Workshoppen sætter særligt fokus på, hvad du som ejerleder kan gøre inden for strategiudvikling, rekruttering og medarbejderinddragelse.

Program

08.00 - 9.00: Velkommen
Præsentation, program og forventningsafstemning.

09.00 - 12.00: Kompetenceudvikling i din virksomhed
Vi sætter fokus på vigtigheden i at have interne, kvalificerede ressourcer – både i form af dygtig ledelse og dygtige medarbejdere. Vi inspirerer samtidig til, hvordan du kan udvikle og opkvalificere din medarbejderes kompetencer – både under og efter Covid-19.

12.00 - 12.45: Frokost

12.45 - 14.00: Rekruttering – find den rigtige medarbejder
Vi dykker ned i, hvad du kan gøre for at finde den rigtige medarbejder i første hug – og dermed undgå fejlrekruttering. Vi arbejder med metoder og fremgangsmåder i forbindelse med ansættelser.

14.00 -15.45: Hvordan undgår du at blive fanget i daglig drift?
Vi arbejder med, at du som ejerleder bliver opmærksom på, hvad der er de top-tre vigtigste områder at have fokus på i forhold til virksomhedens aktuelle strategi.

15.45 - 16.00: Afslutning
Opsamling og fokus på næste skridt i virksomhedens udvikling i samarbejde med Erhvervshus Sjælland.

Som deltager får du

  • Heldagsworkshop på Hotel Strandparken ved Holbæk
    Workshoppen er startskuddet til at løfte dig og din virksomhed ud af driften.

  • Sparring med Erhvervshus Sjælland
    Vækstambitioner, udfordringer og fremadrettede initiativer kortlægges sammen med forretningsudvikler Carsten Holløse.

  • En økonomisk håndsrækning til virksomhedens udvikling
    Efter workshoppen kan du benytte Erhvervshus Sjællands tilbud. Få eksempelvis 50% i tilskud til køb af rådgivning gennem indsatsen smv PRO (helt op til 100.000 kr. i tilskud).

Hvem kan deltage?

Virksomheden skal være ejerledet, motiveret for udvikling og have:
  • CVR-nr. i region Sjælland
  • 3-50 ansatte (årsværk)
  • Eksisteret i minimum 3 år

Om smv PRO

Efter workshoppen kan din virksomhed deltage i smv PRO. Smv PRO er et skræddersyet forløb, hvor du kan få 50 % tilskud til rådgivning (op til 100.000 kr. i tilskud).

I smv PRO kan der søges om tilskud til strategisk rådgivning, analyser og indsamling af viden til at øge virksomhedens vækst til næste niveau. Slutproduktet er en nedskreven udviklingsplan.

Der er et deltagergebyr på 5% af rådgiverkøbet.

Vedr. covid-19

Workshoppen gennemføres i henhold til de gældende retningslinjer for afholdelse af konferencer anvist af Sundhedsstyrelsen.

Workshoppen er arrangeret med økonomisk støtte fra EU’s Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Sidst opdateret: 22.03.2021