Indhold er hentet
Søger du litteratur om grøn omstilling / bæredygtighed?
Er bæredygtighed en jungle at finde rundt i? Eller har du svært ved at finde rundt i de mange forskellige mærker, der findes? Vi har lavet en liste med bøger, som forhåbentligt kan hjælpe dig med at blive klogere på grøn omstilling, bæredygtighed og hvordan klimaet udvikler sig for tiden.
Vi har samlet en liste med bøger til dig, så du kan læse om grøn omstilling, bæredygtighed og få gode ideer eller finde inspiration til, hvad du kan gøre i din virksomhed for at leve op til det stigende pres fra både partnere, leverandører og ikke mindst kunder om at blive mere bæredygtig og cirkulær.
Du kan finde dem herunder.
Er du mere til download? Så kan du downloade listen som en PDF-fil
(Der vil løbende blive tilført nye bøger/titler, hvilket betyder du skal download PDF'en igen, når der kommer nye titler.)
Danmark og verdensmålene – en ny dagsorden
Vil du have styr på de 17 verdensmål, så er dette bogen for dig.
Verdensmålene - bæredygtighedsmålene - er noget af det vigtigste og mest lovende i vor tid I denne bog gennemgår Steen Hildebrandt de 17 verdensmål - et for et.
"Denne lille bog er et led i læsningen af en stor og global formidlingsopgave. Mange organisationer og mennesker overalt i verden løser tilsammen en stor opgave, der handler om at formidle, diskutere, tale og og være i dialog om verdensmålene. Vigtigheden af alt dette må ikke overvurderes."
Af Steen Hildebrandt, 2019
____________________________________
Forretning for Fremtiden – succes med verdensmålene
Hvordan kan små og mellemstore virksomheder få bæredygtighed til at blive en del af kerneforretningen og samtidig drive forretning?
- dig, der gerne vil arbejde for eller lede en virksomhed, som er på forkant med fremtiden, som overvejer potentialet i de 17 verdensmål og gerne vil vide mere om, hvad andre har gjort
- skeptikeren, der ikke rigtig tror på, at bæredygtighed og god forretning kan gå hånd i hånd
- dig, hvis hjerte banker for at redde menneskeheden og kloden, men som mangler redskaber til at omsætte din overbevisning til konkret handling.
Af Kristoffer Nilaus Tarp og Erik Thomas Johnson, 2021
Doughnut Økonomi – Syv principper for en fremtidig økonomi
I denne bestseller giver Oxford-økonomen Kate Raworth sit bud på en økonomisk model for et bæredygtigt 21. århundrede
Kate Raworth identificerer, hvordan mainstream-økonomien har solgt os myten om 'det rationelle menneske' - homo enomicus - og den planteødelæggende ide om vækst for enhver pris. I stedet for de forældede økonomiske modeller, som økonomividenskaben stadig styrer efter, tilbyder Raworth os en alternativ vej til en fremtid, hvor både menneskets og planetens behov kan tilfredsstilles på en bæredygtig måde.
Af Kate Raworth, 2018
Vejen hjem til Jorden
"Vi har brug for historien for at kunne lære af dem, der har kæmpet indtil nu. Vi har ikke tid til, at hver ny generation skal starte forfra."
I klimakatastrofens skygge kan det for dagens unge se ud, som om vi er ved at tabe. I virkeligheden har miljøkampen gennem de sidste 50 år vundet mange sejre. Tilbage står globale miljømæssige trusler, som fordrer, at vi lærer af historien og forstår, hvilken kraft, der kan mobiliseres, når mennesker handler i fællesskab. Jørgen Steen Nielsen har fulgt kampen hele vejen. I 'Vejen hjem til Jorden' fortæller han glimt af miljøkampens historie og viser, ar håbet er intakt.
Af Jørgen Steen Nielsen, 2022
____________________________________
Klimabogen
I "Klimabogen" har Greta Thunberg samlet over hundrede af verdens førende forskere til en fælles kamp om at redde verden.
Greta Thunberg har i denne bog samlet hundredevis af verdens førende forskere inden for geofysik, matematik, oceanografi, meteorologi, økonomi, psykologi og filosof til en både ildevarslende og oplysende samtale om verdens situation. Men alt håb er ikke ude. I løbet af bogen deler forskerne også deres visionære, opløftende og motiverende handlingsplan for, hvordan vi sammen kan gøre det umulige og vende frygt til håb.
Skabt af Greta Thunberg, 2022
Mærk din forretning – Håndbog i strategisk brug af mærker
Vil du gerne lære mere om mærker?
Bogen henvender sig til dig, der arbejder med grøn omstilling, bæredygtig udvikling og troværdig kommunikation. Du får:
- Butterfly-modellen – strategisk beslutningsværktøj
- 5 gode grunde til at mærker virker 8 strategiske virksomhedspositioner
- 12 trends på mærkemarkedet frem mod 2030
- 34 råd om udvikling af nye mærker
- 51 analyser af markedets bæredygtige mærker
Af Jakob Zeuthen og Lars Ludvigsen, 2018
____________________________________
Global third-party certification and labelling – for sustainable business development and sustainable corporate communication
En guide til små og mellemstore virksomheder indenfor alle industrier
Denne bog vil hjælpe dig med at se mærker på en ny og mere virksomhedsorienteret måde. Den fungere som et værktøj, hvor du kan få et overblik over de meste brugte mærker i hele verden, deres troværdighed og markedsværdi.
Af Jakob Zeuthen og Lars Ludvigsen, 2021
Energiledelsessystemer – Krav med vejledning til brug
Få styr på International Organization for Standardization – ISO
ISO er en verdensomspændende sammenslutning af nationale standardiserings-organisationer. Formålet med dette dokument er at sætte din virksomhed i stand til at etablere de systemer og processer, der er nødvendige for løbende at forbedre energipræstationen, herunder energieffektiviteten, energiforbrugende enheder og energiforbruget i din virksomhed.
Dansk Standard, 2018 - DS ISO 50001:2018
____________________________________
Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning
Få styr på International Organization for Standardization – ISO
ISO er en verdensomspændende sammenslutning af nationale standardiserings-organisationer. Formålet med denne internationale standard er at skabe rammerne for, at din organisation/virksomhed kan beskytte miljøet og reagere på forandringer i miljømæssige omstændigheder på en måde, der er i balance med socioøkonomiske behov. I standarden fastlægges krav, som gør din organisation i stand til at nå de tilsigtede resultater, du opstiller for din virksomheds miljøledelsessystem.
Dansk Standard, 2015 - DS ISO 14001:2015
Tal med vores forretningsudviklere
Sparring
ESG - Kom godt i gang eller videre
Hvad er ESG? Og hvordan kommer din virksomhed nemmest i gang med indsatser inden for bæredygtighed? Tal med vores forretningsudvikler, og find de lavthængende frugter.
Sjælland
Bliv kontaktet
Indhold er hentet

